En ung kvinde vågner op efter en våd bytur. Hun vågner bare ikke op i den seng, hun lagde sig til at sove i, men i en mørk kælder. Samtidig findes en anden ung kvinde myrdet på en øde strand. Hænger de to sager sammen?

Den unge kvinde, der bliver fundet på stranden, er aldrig meldt savnet. Selvom hun er død og har været det længe, modtager hendes familie og venner nemlig stadig sms’er og tweets fra hende med jævne mellemrum. Nogen holder hende tilsyneladende i live fra graven.

Helen Grace slikker stadig sårene fra sin sidste store sag, og hun har mistet sine nærmeste og mest trofaste medarbejdere. Hun står derfor med et helt nyt hold, hvilket ikke er det bedste udgangspunkt for en mordefterforskning. Kan hun overhovedet stole på dem?

Samtidig efterforskes den anden unge kvindes forsvinden. Da politiet opdager, at hun sender sms’er og tweets på præcis samme tidspunkter som den myrdede kvinde, øjner de en sammenhæng. Da de finder yderligere to kvindelig, står det klart, at de formodentlig kun har kort tid til at finde den forsvundne kvinde, inden hun også mister livet. Mens Helen Grace forsøger at få sit nye hold til at samarbejde i jagten på morderen, må hun desuden kæmpe med sin chef, som modarbejder hende så meget som muligt. Helen forstår ikke hvorfor og indser for sent, præcis hvor langt chefen er villig til at gå for at spænde ben for Helen.

Dette er tredje bog i Helen Grace-serien og efter min mening den hidtil bedste. Ud over den primære historie, som er godt skruet sammen, får vi mere at vide om den allestedsnærværende journalist Emilia, som hidtil har været en torn i øjet på Helen Grace. Indtil videre har hun i min optik været et irriterende element, men i denne bog får vi mere at vide om hendes baggrund. Det stiller hende i et mere positivt lys, så man faktisk fatter sympati for hende. Hun og Helen har tilsyneladende en nyfunden respekt for hinanden og begynder at samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden, og det klæder historien. Tidligere var der for meget vægt på deres fnidder.

Hvor de to tidligere bøger også fokuserede meget på, hvor plaget en sjæl Helen er, er dette trådt mere i baggrunden i denne bog. Det giver bedre plads til selve historien, som flyder godt og hele tiden udvikler sig i nye, spændende retninger. De meget korte kapitler i bogen, der er som små cliffhangere, er yderligere med til at få pulsen op hos læseren, og siderne vender nærmest sig selv. Jeg ser frem til at læse næste bog i serien.

Læs også anmeldelserne af de to første bøger i serien, Okker Gokker og Bro bro brille.

Matthew Arlidge, Dukkehuset, Forlaget Jentas, 351 sider, marts 2018