Du skulle være gået af Daniel Kehlmann er en kortroman, hvis 96 sider er gennemsyret af uhygge og mystik.

Bogen er skrevet, som var det noter i en notesbog. Hovedpersonen, en manuskriptforfatter, har haft stor succes med sin første film og tager på ferie for at få ro til at skrive på efterfølgeren. Han og hans familie, der består af hans kone og deres 4-årige datter, har lejet et nybygget, moderne feriehus midt i en skov oppe i Alperne.

I starten består forfatterens skriblerier i notesbogen primært af ideer til den nye film, men andre emner kommer hurtigt til. Man får en fornemmelse af, at han måske har problemer i sit ægteskab. Kort efter ankomsten begynder der desuden at ske mærkelige ting. Som læser er man nødt til at læse mellem linjerne, hvor der er klare hentydninger til, at noget mørkt og uhyggeligt er på spil i huset. De begynder alle at få onde drømme. Forfatteren ser billeder på væggene, som pludselig er væk den næste dag. Han kan heller ikke se sit eget spejlbillede i vinduet. Vinklerne i huset er besynderlige, og familien farer konstant vild i huset, som om gangene ændrer sig.

På en tur ned i dalen møder han en kvinde, som siger, at familien skal skynde sig væk fra huset. Da de forsøger at forlade huset, kan de ikke komme ud. Det lykkes dog, da de går baglæns ud ad døren, men efter at have vandret ned ad bjerget i timevis ender de alligevel tilbage ved huset.

Samtidig dukker udtrykket ”gå væk” oftere og oftere op midt i forfatterens sætninger, når han skriver i sin notesbog. Flere og flere sætninger bliver heller ikke færdiggjort. Er han ved at blive skør, eller foregår der noget uforklarligt? Hvad er fiktion, og hvad er virkelighed?

Som bogen skrider frem bliver tingene mere og mere mystiske, og uden at afsløre for meget kan jeg roligt sige, at slutningen efterlader læseren med strittende nakkehår.

Det var ikke helt nemt at gennemskue, om dele af handlingen virkelig finder sted, eller om det kun foregår i forfatterens hoved. På mange punkter mindede bogen mig om Stephen Kings Ondskabens hotel. Ligesom i Ondskabens hotel spiller omgivelserne en rolle i fortællingen, og de er med til at skabe den anspændte stemning. Har huset en dårlig indflydelse på ægteparret og deres ægteskab, eller er det kun noget, som hovedpersonen bilder sig ind? Og er det sandt, at andre, der har boet i huset tidligere, er forsvundet?

Bogen har virkelig mange lag, og jeg skal helt sikkert læse den igen. Jeg er sikker på, at jeg for hver gang vil opdage nye vinkler og (forhåbentlig) blive klogere på handlingen.

Det er en bog, som skal læses i ét stræk og helst en kold og mørk aften. Husk blot ikke at tjekke dit spejlbillede i vinduet imens!

Vi har også anmeldt samme forfatters historiske roman Tyll, som også er glimrende læsning.

Daniel Kehlmann, Du skulle være gået, Lindhardt og Ringhof, 96 sider, august 2018