Jeg har været vild med Troels Kløvedals rejseskildringer helt tilbage til den første Kærligheden, kildevandet-…og det blå ocean fra 1978. For Troels Kløvedal er en fuldstændig suveræn fortæller med en uovertruffen sproglig rytme, hvad enten han skriver bøger eller laver TV, hvor han indtaler til sine rejseprogrammer.

En god fortæller er han også i bogen Alle min morgener på jorden, hvor han indleder med at fortælle, at han som helt ung besluttede sig for at nyde alle sine morgener på jorden, og det har han gjort. Hans beskrivelser af forskellige morgener, om de er på jord i Danmark, på Nordkaperen i havn eller på havet et eller andet sted i verden er smukke. Lige som hele hans sproglige stil, der gør at man svømmer helt væk i hans ord.

I Alle mine morgenerpå jorden tager Troels Kløvedal os med tilbage til sin barndom, ungdom og hele voksenlivet med alle de oplevelser og minder der er. Der har været uddannelse, arbejdsliv, kollektivet Maos Lyst, kærester, exkærester, ægteskaber, skilsmisser med livet før og efter, børn og venner. Og så selvfølgelig hans betragtninger over sin faderrolle til de fem børn han har, og som nogle gange har undværet ham pga. rejser, og nogle gange har været med.

En rød tråd gennem bogen er, at alt i livet egentligt er muligt, hvis man springer ud i det. Han skriver det ikke som en formanende hensigt, men bare på en rolig måde, at der er mange valg i livet, og hvis man tør, så er der mange muligheder. Så måske er det en af visdomsordene fra hans bog, at man skal turde på trods af, at der altid vil være hindringer.

Det er svært at fremhæve enkelte passager eller emner i bogen, for der er rigtigt meget godt. Troels Kløvedals beskrivelser af sin researchtur til Grækenland forud for sine tv-udsendelser er så gode, at jeg kunne mærke vinden, solen og dufte havet. Det lykkes først i 2014, efter mange års forsøg, at få penge til den udsendelsesrække. Desværre har han har en uheldig oplevelse i Grækenland, da han bliver overfaldet og bestjålet en tidlig morgen og da han kommer hjem fra sin researchtur, får han beskeden om, at han har ALS. Det er en nervesystem, og lægerne kender ikke meget til den. Han har selv en mistanke om, at den er udløst efter det chok han fik, da han blev overfaldet.

Han kan sin historie, så der er meget at blive klogere på både inden for Danmarks egne grænser og ude i verden, om det er Europa eller endnu længere væk som fx Indonesien. Det han vægter er at rejse, som er noget helt andet end en ferie, hvor man blot er væk for en kort stund. Man skal opleve landet og dets kultur, og det kræver tid.

Troels Kløvedal fortæller også om sine besøg i kongehuset, besøg af de kongelige på Nordkaperen og da han fik Dannebrogordenens ridderkors.

Hans liv er så rigt på oplevelser, at det næsten ikke er til at tro, at et menneske kan nå så meget på ét liv. Det er meget inspirerende læsning om livet, om lykken, om glæden ved at arbejde, ved at have venner, børn og kærester og selvfølgelig om at rejse. Men det er også vemodig læsning, for Troels Kløvedal ’har slugt ankeret’, som han fortæller, at man sagde som kaptajn i gamle dage, når man gik i land. Og han er gået i land nu, på sin gård sammen med sin kone, og her har han skrevet Alle mine morgener. Han er så syg, at han ikke længere kan tale og spise – men fortælle det kan han!

Alle mine morgener på jorden er en meget smuk bog på mange måder. Der verbale indhold er dejligt, der er smukke fotos og indpakningen så fin. For som Troels Kløvedal skriver, så har han lært i Kina, at en gave først er en rigtig gave, når den er pakket fint ind. Tak for gaven.

Troels Kløvedal, Alle mine morgener på jorden – mit autodidakte liv, Forlaget Gyldendal, 448 sider, december 2017