Poul Schlüter: Sikken et liv
Sikken et liv og sikken en munter fortæller vores tidligere statsminister er. Poul Schlüter beretter om sin opvækst, ungdom og voksenliv i en særdeles munter og hyggelig tone med et stort glimt i øjet.
Der bliver også fyret nogle salver afsted mod nogle af hans politiske modstandere gennem årene og talt rent ud af posen om adskillige ting. Men den gennemgående røde tråd er en smittende munterhed, som gør bogen ekstra værd at læse. For det er en helt fornøjelse at være i selskab med den gamle statsminister, som ellers i sine aktive år ikke just var undertegnedes kop the.
Poul Schlüter gik tidligt ind i politik og tog rejsen op gennem Konservativ Ungdom og Det Konservative Folkeparti indtil han i 1982 kunne indtage Statsministeriet.
Efter mange års borgerligt dødvande og ikke mindst konservativt dødvande, så bragte Schlüter det borgerlige Danmark til magten med sin firkløver-regering. Han gjorde en stor dyd ud af at bevare det interne forhold i regeringen og tage hensyn når Venstre gik tilbage ved et valg og de konservative gik frem. På den måde udviste Schlüter en form for politisk empati og holdt igen med at ”træde på samarbejdspartnere”. Sådan udstiller han det i hvert fald selv. Centrum-Demokraterne og Kristelig Folkeparti husker det nok lidt anderledes.
Det er naturligvis Poul Schlüters udlægning af begivenhederne. Det er nu en gang præmissen ved selvbiografier. Men Schlüter gør det særdeles elegant. Man er ikke i tvivl om hvad han mente og mener om dette og hint. Han leverer det afdæmpet men også til tider sylespidst. Kun når det kommer til enkelte sammenstød med Svend Auken bliver Schlüter hård i filten.
Hvis man var barn, ung eller voksen i 1980’erne og er bare en smule samfundsinteresseret, så bør man unde sig selv at hygge sig med Schlüter. Det gjorde jeg i hvert fald.
Poul Schlüter: Sikken et liv. Aschehoug, 1999.