Jeg ved ikke, om Sheena Kamal er den nye lysende stjerne på forfatterhimlen, men hun gør det dæleme godt med tanke på, at der er tale om en debutroman. Hun har nogle herlige, vedkommende ikke-Leif Davidsenske beskrivelser, der nærmest lægger en base for hele hendes historie, og sprogligt er hun meget stærk.

Kamal bor i Vancouver, og når hendes historie er sat i Vancouver, giver det en ro og troværdighed over steder og begivenheder, hvori handlingen springer. Det føles med andre ord ikke forceret eller søgt, og det er dejligt. Men hun har brugt endnu et ’trick’ i sit valg af historie.

Sheena Kamal er uddannet inden for statsvidenskab, og så har hun arbejdet som kriminaljournalist og researcher på film og tv, før hun kastede sig ud i forfatterskabet. Når hendes hovedperson, Nora, derfor arbejder med netop denne slags detektivarbejde, er det igen noget, der giver historien liv og troværdighed.

I historien skal Nora hjælpe et par med at finde deres forsvundne datter. Den store krølle på den hale er, at det i virkeligheden er Noras egen datter, som hun bortadopterede femten år tidligere.

Nora selv er vokset op under meget lidt misundelsesværdige kår, og hun kender til den smerte og vold, der kan eksistere i forbindelse med et liv på gaden. Derfor kaster hun lidt flere kræfter efter denne opgave, samtidig med at hendes personlige interesser pludselig får mere og mere plads.

I mine øjne ligger den helt store styrke i formidlingen af historien. Men du skal et stykke hen for at opdage det. I begyndelsen virker det nemlig som om, Nora er en lidt kold person – især med tanke på, at hun er blevet konfronteret med nyheden om, at hendes egen bortadopterede datter er fosvundet. Men efterhånden som vi lærer hendes historie at kende, forstår vi, hvorfor hun virker hård og ikke-engageret. Hun betragter meget, oplever, ser. Men hun føler ikke meget. Det kommer senere, når hun må åbne op for sin egen fortid. Og den måde at ændre stil på i forhold til jeg-fortællerens sindstilstand, ja, det er ikke så let.

Jeg var ganske imponeret over bogen – især som debutroman. Og jeg kan kun anbefale den.

Øjne som mine, Sheena Kamal, HarperCollinsNordic, 352 sider, Januar 2018.