Hans Egede, Grønlands apostel. I 1728 har han allerede missioneret i det fremmedartede land et par år, da et skib med tugthusfanger, soldater og købmænd dukker op fra København. Der skal anlægges en handelsstation, for Frederik d. IV vil slå to fluer med et smæk: flere frelste sjæle i det danske rige og flere penge i den danske statskasse.

Så nemt gik det ikke.

Grønland er Grønland. Vildt og utæmmet, barsk og smukt. Beboet af grønlændere, der sådan set er meget interesserede i at høre om Jesus og gerne vil samarbejde med danskerne, men som alligevel har deres egen vilje. Det gælder ikke mindst åndemaneren Aappaluttoq, fortællingens røde mand.

Overfor ham står den stejle Hans Egede i sin sorte præstekjole. En barsk, forstokket ildsjæl, der er draget til Grønland for at frelse sjæle, men som alligevel er nærig med dåben overfor de nysgerrige indfødte: værre end at dø udøbt er nemlig at blive døbt og derefter være drage tilbage til bygden og leve som frafalden. Egede tager Aappaluttoqs søn i pleje da han er meget syg, og efter han dåb vil han ikke aflevere ham tilbage igen – for hans sjæls frelses skyld.

Det bliver til et drama med den danske koloni og ikke mindst drengen, der på finurligvis blev døbt med det dobbelte kongenavn Frederik Christian, i centrum. På hans skuldre hviler det at finde en måde at leve på, som grønlænder og som dansker. Han ønsker kun at tilpasse sig, at blive fuldt ud accepteret af de kolonister, der alligevel altid ser ham som grønlænder, men samtidig er det så uendelig svært at vende ryggen til sin far, sit folk.

Rød mand/Sort mand er en fortættet roman om liv og død, om sjælens frelse og menneskets ubodelige tåbelighed. Kolonisterne drikker og slås og horer og dør, for det er bestemt ikke blomsten af Danmarks ungdom, man har sendt til Grønland. Koloniseringen af Grønland blev bestemt ikke gennemført for de indfødtes skyld, og omkostningerne var enorme.

Her er ingen noble kolonister, men rå afmagt, uformåenhed, råhed og først og sidst dumhed og druk. Kim Leine lægger ikke fingrene imellem. Det gør han nu heller ikke, når det kommer til de indfødte grønlændere. De var ikke (kun) ædle vilde, der levede i pagt med naturen, men også mennesker præget af overtro og afmagt. Kulturmøder er ikke for sarte sjæle!

Der er saft og kraft i Kim Leines sprog. Han er oprindeligt sygeplejerske og har arbejdet på Grønland, og intet udi kropsvæsker og -udsondringer er ham fremmed. Her er alle de ulækre detaljer fra en tid, hvor hygiejne endnu ikke var opfundet og mennesker levede og døde under uhumske forhold. Rød mand/Sort mand lever i det fortættede sprog, hvor vi ser, lugter og hører hverdagen på Grønland, hvor vi lever med de mange tragiske skæbner og hvor koloniens mange stemmer på skift giver deres besyv med om tingenes tilstand.

Rød mand/Sort mand er en prequel til den med rette anmelderroste og bestsellende Profeterne i Evighedsfjorden. Den er ubehagelig på den tankevækkende måde, et råt indblik i 1700-tallets danske kolonialisme på Grønland. Det er svært ikke at blive grebet og hvis du holdt af Profeterne i Evighedsfjorden, skal du ikke snyde dig selv for Rød mand/Sort mand.

Læs også vores anmeldelse af Kim Leines roman De søvnløse.

Kim Leine: Rød mand/Sort mand. 520 sider, Gyldendal. Udkommer 2. marts 2018.