Knap 13 årige April har mistet sin far. En sej sømænd, der pludselig ikke var der mere. Hun er ked af det og usikker på det med at sørge. Hvordan gør man egentlig? Hendes mor er en fattig distræt kunstnertype, der sørger på sin egen måde. Men fungerer måden for April?

For at trøste og støtte inviterer Aprils mor hende med ud at shoppe. Her begynder April så småt at sætte ord på sine følelser, og hun fortæller, at hun ikke glæder sig til at skulle begynde i skole igen. At det bliver underligt at komme i skole, når hun ikke længere har en far. I stedet for at anerkende og spørge nysgerrigt ind til Aprils tanker spørger hendes mor, om hun vil med i flere butikker. Nej, nemt er det bestemt ikke. Ikke for nogen af dem.

I Aprils hoved rumsterer flere spørgsmål. Hvad var det hendes far, var lige ved at fortælle hende nytårsaften, da hendes mor stoppede ham? Var det noget af betydning? Og hvad gemmer kassen i skabet i gangen egentlig på?

I mit hoved rumsterer et andet spørgsmål. April møder August, en jævnaldrende dreng, som ikke har en mor. Hurtigt bliver hun glad for August, og de mødes på en bænk og taler sammen. En dag er August væk. Helt væk. Er han rejst? Eller var han i hendes sorg og ensomhed et produkt af hendes fantasi? Det er vist helt op til læseren.

April har et par gode veninder, men er alligevel utrolig alene om sin sorg. Jeg forestiller mig, at børn og unge, der har mistet en kær som April har, vil kunne spejle sig i hendes situation. Bogen er let at læse og på kun 116 sider. Og mellem kapitlerne om April får vi hendes fars fantastiske sømændshistorier.

Flyvefisk og døde vande anbefales til børn og unge, der har mistet. Men bogen anbefales også til voksne og andre der er nysgerrige på at undersøge begrebet sorg.

Læs endelig også ungdomsromanen På Bornholm må man græde overalt af Martha Flyvholm Tode.

Liva Skogemann, Flyvefisk og døde vande, Forlaget Jensen & Dalgaard, Oktober 2017, 116 sider.