// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Susanne Lund mfl.: Vintereventyr
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Eventyr

Susanne Lund mfl.: Vintereventyr

Skrevet af den 14. januar 2018 – 15:13Ingen kommentarer

A. Silvestri, Andrias Andreasen, Ida Marie Daugaard, Jette Kjær Petersen, Karin Brydsø Dammark, Katrine Skovgaard, Klara Amalie Joensen, Maiken Kjær Svare, Nina Svensson, Sara Würtz, Susanne Lund & Ulla Bruhn: Vintereventyr

Forlaget DreamLitt lancerede i foråret 2017 en konkurrence, hvor man skulle skrive et vintereventyr med vintertema. Eventyret skulle være af typen folke -eller kunsteventyr og følge denne types regler. Det gav en interessant samling på 12 eventyr, som samlet blev til denne smukt indbundne bog Vintereventyr.

Historierne spænder vidt, og der er blandt andet fortællinger om prinser og prinsesser, talende fisk, månemænd og flagermustrolde. Historier om gamle dage, og en masse der foregår lige nu. Fantasien har ingen grænser haft, da de tolv nye forfattere skulle skrive.

Det er sjovt at læse en anderledes eventyrbog end de sædvanlige. Der er nogle af dem, der er lidt for specielle efter min smag. De blev simpelthen for abstrakte for mig. Men er du træt af de traditionelle eventyr, kan du sagtens kaste dig over denne bog. Den vil også være flot at forære i gave, med sit sarte isblå omslag og sølvprint. Alle historierne er egnet til højtlæsning og passer i længden til en godnathistorie. Nu mangler vi bare en god gang sne, for rigtigt at komme i vintereventyr humør.

Susanne Lund o.a.: Vintereventyr, Forlaget DreamLitt, 214 sider, november 2017

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.