Hvem vogter vogterne? I Garth Ennis nye tegneserie fra 2007 er det The Boys der gør det.

The Boys er rendyrket voksen tegneserie fra Garth Ennis som selv har sagt vil ”out-preacher Preacher” Hvilket nok referer til at The Boys vil være mere rå, voldelig og af en ekstrem seksuel karakter end Preacher formåede, og det er ikke så lidt.

The Boys er en ikke-officiel CIA gruppe, ansat til at holde øje med verdens superhelte. For når der er over 200.000 superhelte løs, kræver det lidt at sørge for at de der ikke indordner sig bliver sat på plads. Og det er nødvendigt, for når man som superhelt har uendelig styrke, bliver økonomisk støttet af USA stærkeste firma og vice præsidenten af den frie verden, så kan det være svært at være 100 % fokuseret på kun at bekæmpe superskurke (som man faktisk kun i de første 6 afsnit har set én af) og ikke bruge al sin tid på stoffer, ludere og i den grad obskure seksuelle præferencer. Og så ryger der jo unægtelig en del civile i svinget når man endelig skal bruge tid på at bekæmpe superskurkene.

The Name of the Game er en gennemgang af den verden vi befinder os i, nemlig vores egen, med den lille forskel at den som nævnt er fyldt med superhelte, og så bliver vi introduceret for hovedpersonerne. Wee Hughie, en skotte som netop har mistet sin kæreste i en kamp imellem superhelten A-Train og en unavngiven superskurk. Wee Hughie er inspireret af skuespilleren Simon Pegg som selv har givet sig tid til at skrive introduktionen foran i hæftet. Derudover består The Boys af Billy Butcher, Mother’s Milk, The Frenchman og The Female (of the species).

Derefter går handlingen I gang for alvor med en overvågning af supergruppen Tenage Kix, som mest bruger deres tid på bordel, stjæle stoffer fra et børnehospital og udøve seksuelle ydelser på hinanden. God, stærk underholdning, hvor Gart Ennis ikke skuffer med at lægge fingrene imellem og en afslutning der for en til at vente med spænding, og et god smørret grin på læberne, på at følge de næste afsnit af The Boys.

Det der især holder i historien, udover Ennis’ forkærlighed for ekstrem vold, ond humor og hans farverige sprogbrug, er hans afsky for hele superhelte idealerne som florerer i hæfteformatet. Superheltene her bruger som nævnt ikke deres tid på at bekæmpe superskurke, men mere tid på seksuelle udfoldelser og nedværdigelser, at holde forretningsmøder for at sikre sig den største del af kagen på marketing overskuddet for ens forretning og at sikre at de kvindelige superheltes udstyr viser mere af deres krop, end deres evner som helte.

Så hvis man er fan af Preacher, Hellblazer og The Punisher Max Marvel skal man ikke gå forbi The Boys.

Garth Ennis: The Boys – The Name of the Game. Wildstorm, 2007, 152 sider.