Hvordan anmelder man en klassiker med to tusind år på bagen? Hvordan anmelder man en nyoversættelse, der er skamrost af avisernes anmeldere, når man ikke har læst de gamle oversættelser?

Tja, det må jo blive ved holdningerne. Og Æneiden ER fed. På den gode, anti-moderne måde.

Æneas er ifølge legenden stamfar til romerne. Han er søn af kærlighedsgudinden Venus, og overelvende fra krigen om Troja, hvor han kæmpede med trojanerne og mistede sin kone Creusa ved byens ødelæggelse. Æneiden er beretningen om hans rejse fra Troja til Italien.

Her er krig og kærlighed, drabelige slag og hed elskov. Handlekraftige kvinder og modige mænd. Altsammen på hexameter.

Otto Sten Due har begået en medrivende oversættelse – men dog ikke mere medrivende end at denne læser flere steder må holde tungen lige i munden. Det kræver indsigt og koncentration at få det fulde udbytte af Vergils værk, også selvom man er godt hjulpet af de fremragende noter.

Spring endelig ikke forordet over, det er en god intro til Vergil og hans tid.

Vergils Æneide. Oversat af Otto Sten Due. Gyldendal, 2007. 382 sider.