’Noget af det jeg opfatter som mest positivt i mit liv, var det lange og uafbrudte samarbejde og venskab med Jesper Jensen’.

Sådan skriver Klaus Rifbjerg i sin erindringsbog Til rette vedkommende, som han mente som et ’Hvordan’, der skulle følge den første erindringsbog, der hed ’Sådan’. Venskaber er da også et bærende element igennem rejsen, der starter helt fra begyndelsen, hvor han som ganske lille får sit første minde efter en sølvrangles ringlen.

Han viser os sin families hjem, hvor han voksede op med forældre og søskende – og Agnes som passede familien, hjemmet og kunne slå en proper næve, når Klaus ikke makkede ret. Han beskriver moren som en kvinde, der holdt sig for sig selv og var lidt snobbet og faren som elskede at være (i fred) i haven.

Han rækker hånden ud og tager os med op gennem et skolesystem, hvor snobberiet florerede, og hvor lærerne må slå. Vi ser studietiden, og starten på hans store forfatterskab, som han bl.a. nævner via bogen Den kroniske uskyld.

Vi kommer gennem 2. verdenskrig med tanker om modstandsfolk, politik og hvordan man kunne komme ud på den anden side uden rigtigt at have vidst, hvad der skete i koncentrationslejrene. Senere hen langer han ud efter højrefløjen i dansk politik og deres vinkel på livet.

Men mest af alt tager han os med gennem sit liv med de livslange venskaber, som både giver ham noget på arbejdsfronten og privatfronten – og er det, der betyder noget. Han fortæller os også om kærligheden til Ping, hans kone og mor til deres børn – og ender fortællingen med at skrive, at den kærlighed forblev uforandret.

Midt i alle fortællingerne kommer også hans stillingtagen til mange spændende emner, som når han fx filosoferer over, hvad virkeligheden er og hvorfor vi skal leve efter en masse sundhedsbud, som ændrer sig fra den ene dag til den næste.

Til rette vedkommende er til os, der mener, at vi er lige præcis det. Det er en åben invitation til at tage på rejse i Klaus Rifbjergs lange produktive liv som forfatter, debattør og farverig person. Bogen giver en fin fornemmelse af ham som menneske og hans mange tanker, og er bestemt anbefalelsesværdig. Den er skrevet stemningsfuldt og efterlader et aftryk indeni. Han nåede at gennemse og godkende bogen, inden han døde i 2015.

Klaus Rifbjerg, Til rette vedkommende, Forlaget Tiderne Skifter, 220 sider, januar 2016