Min biologilærer sagde engang, at mennesket er en invasiv art. Vi har spredt os fra oprindelsen i Afrika til hele verden. Igen og igen har mennesker bogstavelig talt trukket teltpælene op og draget ud i verden på jagt efter et bedre liv. Det er disse vandringer, Jeanette Varbergs fine lille introduktion til folkevandinger handler om.

Fra den første vandring ud af Afrika til moderne afrikaneres søgen mod Europa får vi en stribe kortfattede eksempler på folkevandringer. De forhistoriske vandringer som havfolket (ja, det er et folk – læs bogen for mere viden), yamnayerne og indvandringen til Amerika er sparsomt eller slet ikke beskrevet i historiske kilder, så arkæologiske fund og moderne isotop- og DNA-analyser er hovedkilder til dem. Jeanette Varberg kommer fint omkring hvad vi ved, og især hvad vi ikke ved om disse vandringer.

Folkevandringerne fortsætter ind i historisk tid. Kimbrerne kender vi fra de romerske kilder og fra enkelte fund. Mongolerne drog hærgende igennem store dele af Asien og Europa. Vikingerne ekspanderede nordover, og mange århundreder før de indtog England havde anglere og saxere trængt kelterne ud i periferien. Folkevandringer er sket igen og igen, og denne kortfattede lille bog perspektiverer ganske fint, hvorfor folk forlader hjem og hus, og begiver sig ud i det ukendte. Klimaforandringer, kriser og drømmen om et bedre liv har altid sendt folk på vandring, enten i samlet flok eller i mindre grupper.

Folkevandringer har store konsekvenser, både for dem, der vandrer, og dem de møder på deres vej. Nogle folkevandringer har haft karakter af blodig krig og udryddelse af det nye lands oprindelige beboere. Andre folkevandringer har efterladt meget få spor, også genetisk, men generelt har mødet mellem oprindelig og ny befolkning ikke gået stille for sig. Yamnayerne gjorde nordboerne lyshudede, både hunnerne og mongolerne måtte standses med våbenmagt (og de sidste trak sig vist mest på grund af intern ballade), og europæerne udryddede (med hjælp fra sygdomme) stort set den oprindelige amerikanske befolkning.

Mennesket har altid vandret er en fin lille indføring i nogle af verdenshistoriens største folkevandringer. Dens styrke er det samlede billede og den fine perspektivering, herunder det afsluttende kapitel om den nuværende flygtninge- og immigrationskrise i Europa. Dertil kommer en fin lille litteraturliste til dem, der har lyst til at fordybe sig mere i emnet.

Forfatteren Jeanette Varberg, der er museumsinspektør på Moesgaard Museum, har tidligere skrevet den fremragende Fortidens Slagmarker, og har fået sit store folkelige gennembrud i dette forår med sin optræden i DR’s Historien om Danmark. Med Mennesket har altid vandret slår hun igen sit navn fast som en dygtig og vidende formidler af historie med en særlig evne til at trække store linjer op og gøre fortiden interessant for lægmænd.

Jeanette Varberg: Mennesket har altid vandret – folkevandringer og vendepunkter i historien. Gyldendal, 2017. 142 sider.