Julie Kagawa: Sagaen om Talon 3 – Soldaterne
Da jeg anmeldte de første to bind af Sagaen om Talon, var jeg af den opfattelse, at der var tale om en trilogi, men det er heldigvis langt fra tilfældet. Der kommer endnu flere Talon-bøger. Hvis du ønsker at undgå spoilers, anbefaler jeg, at du i stedet læser anmeldelsen af Dragerne og Oprørerne.
Dragen Dante stiger i graderne indenfor de vestlige dragers diktatoriske organisation Talon. Han er chef for et projekt så banebrydende, at det næsten lykkes ham totalt at ignorere, hvor fuldstændig groteske Talons planer er. Oprørsdragerne Ember og Riley er sammen med mennesket Wes på flugt fra Talon. Riley, der fortsat forsøger at befri utilfredse drager fra organisationens klør og beskytte sit netværk, er bekymret for Ember. I sin iver for at få fat på forræderen Griffin, har han ikke indset, at Ember ikke bare er slidt af flygtningelivet. Hun lider voldsomt under bevidstheden om hendes første drab og hun er splittet mellem hendes drages kærlighed til ham og hendes menneskelige kærlighed – Garret. Garret har imidlertid forladt gruppen for Embers skyld og forsøger nu at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregår i Skt. Georg Ordenen – en militær orden, der ved drager eksisterer og i al hemmelighed jager og dræber dem. Han opdager en uhyrlig hemmelighed og nu må han finde de andre og advare dem, før det er for sent.
Der er med andre ord endnu engang lagt i kakkelovnen til en masse action, intrige og ulykkelig kærlighed til Kagawas stakkels hovedpersoner. Kagawa viser i vanlig stil ingen nåde og udsætter selv de mest sympatiske hovedpersoner for utrolige prøvelser, lidelser og dødsscener. Nogen gange bliver det næsten for meget, men kun næsten. Selvom Ember plages af sin kærlighed til to mænd til en grad, hvor stort set alle hendes scener faktisk handler om det, bliver man ikke træt af at gætte, hvem hun ender med at vælge. Det er dog lidt ærgerligt at Embers obsternasige natur, der var drivkraften i de første bøger, glider i baggrunden for hendes triste dilemma.
Kapitlerne fortælles skiftevis af Ember, Garret, Riley og Dante. Det er en god fortælleform, der giver os indblik i alle konfliktens kringelkroge og jeg synes især at den velindoktrinerede Dantes situation er interessant. Han er Embers bror og efter at have fejlet i at skaffe hende tilbage til organisationen, flyttes han til et andet endnu mere monstrøst projekt. Det er genialt at lade læserne være med i hans rationaliseringer og retfærdiggørelser. Det er ærgerligt at han er så lidt med i Soldaterne, men der lægges op til, at næste bind især kommer til at dreje sig om ham.
Som i de foregående bøger er der desværre mange ærgerlige fejl, der burde være blevet rettet i korrekturen og Kagawas enormt dramatiske stil går en gang imellem ud over historien. Det sker for eksempel når Riley, efter at have fantaseret om alle de måder han ønsker at dræbe en fjende, alligevel bliver overdramatisk led ved hans død. Og det bliver endnu mere grelt mod slutningen, da den fordækte Skt. Georg Orden viser sig at benytte sig af oldnordiske metoder, til at løse deres uoverensstemmelser, for at Kagawa kan afslutte sin bog med en dramatisk kampscene. Ikke desto mindre er Soldaterne en glimrende opfølger og jeg tror, at næste bind bliver seriens hidtil bedste.
Julie Kagawa, Sagaen om Talon 3 – Soldaterne, Harper Collins Nordic, marts 2017, 335 sider