Tak Rosinante for at ville satse på de nye unge stemmer!

For et øjeblik siden var det debutanten Martha Flyvholm Tode med den fremragende roman På Bornholm må man græde overalt og nu er det Tine Høegs Nye rejsende, der finder vej til læserne.

Bogens hovedperson er en ung kvinde, der får job som gymnasielærer i Næstved. Hun bor i København, og da hun er billøs tager hun toget. På første arbejdsdag møder hun en mand. Han er gift og har et barn. Men det afholder dem ikke fra at knalde på togets toilet. Det bliver til flere møder i toget og langsomt udvikler begæret sig til forelskelse.

Bogen er på 224 sider og alt for hurtigt læst. Jeg vil have mere!

Ved et hurtigt blik ned over siderne kan man tro, at der er tale om en digtsamling. Romanen er nemlig opstillet på samme måde, som vi kender det fra digte, og nogle af passagerne vil også kunne stå selvstændigt som digte. Det er ikke lige til at genrebestemme bogen og i et interview i Information har hun selv udtalt, at bogen ikke har en genre og at “Det tætteste, man kan komme (på en genre), er, at den er en fortælling, der forløber kronologisk, men er sat op som digte”.

Jeg er vild med rytmen og med tempoet i Nye rejsende. En stil der er velegnet til højtlæsning. Og jeg er vild med de korte sætninger og korte afsnit:

“tredje gang jeg ser dig nøgen
får jeg en flænge i panden
af et pigtrådshegn
da vi maser os ind i et skur
til haveaffald
så regner det
sæd blod sommerregn”

Man kan se det for sig, det elskende par, der ikke kan vente og som maser sig vej til et hurtigt knald, inden han skal hjem til sin kone og datter. Tine Høeg beskriver handlingen med ganske få ord og det er netop det, der er styrken i Nye rejsende. Skildringen af at føle forelskelse og kærlighed uden at være den eneste ene.

Forfatteren er født i 1985 og cand.mag i dansk og filosofi. Jeg ved ikke, hvad hun arbejder med til daglig, men jeg håber, at der fortsat er tid til skriveriet.

Tine Høeg, Nye rejsende, Rosinante, 224 sider, Januar 2017