Forholdet mellem Rusland og Vesten er højspændt. De baltiske lande føler sig truet, der er opstillet nye raketbatterier på Krim, og Nato afholder storstilede militærøvelser i lande tæt på grænsen til Rusland. Mange frygter, at en ny kold krig lurer lige om hjørnet, hvis den ikke allerede er startet. Så en forfatter med stor indsigt i Sovjet-russiske forhold har masser at tage fat på.

Leif Davidsen tager da også udgangspunkt i spændingerne i ”Djævelen i hullet”. Djævelen på bunden af hullet er danskeren John Arnborg. Han spionerede for Danmark under Den Kolde Krig, men sprang ud som en gemen forræder og forlod sin danske familie for at søge tilflugt i Rusland i 1993. Her sidder han nu, syg, desillusioneret og vil gerne se sin datter. Udrejse kan der ikke blive tale om, for de russiske myndigheder synes, han ved for meget. Det viser sig, at han har noget at handle med, oplysninger som Vesten vil betale dyrt for at få fingre i. Nu går et sindrigt spil i gang, hvor Anrborg får sin datter til Rusland, og samtidig involveres han i et kupforsøg mod den russiske præsident.

Hans datter Laila lærer gradvist sin russiske halvbror at kende. Det går ikke stille for sig. De har begge været soldater, og der bliver trænet, skudt og drukket til den store guldmedalje. Men Hvorfor har faderen, som hun hader, været så insisterende på at få hende på besøg. Er hun blot en brik i hans rænkespil?

Plottet er fint skruet sammen, med mange forskellige lag. Mange lag i fortællingen rummer hvert sit forræderi, og hvem der ender med at lade sig narre, skal ikke afsløres her. ”Djævelen i hullet” har ansatser til at blive en storpolitisk thriller, men romanen skæmmes af for mange gentagelser og lovlig megen sentimentalitet. Det er ærgerligt, for der er stof til mere i den aktuelle, betændte situation, som i sidste ende kan udløse nye krige på det europæiske kontinent.

Leif Davidsen: Djævelen i hullet, Lindhardt og Ringhof, 398 sider, September 2016.