Den ensomme gourmet er en japansk tegneserie med små historier om en mand, der spiser. Simpelt som kun japanerne kan gøre det, men også vedkommende, som kun japanerne kan gøre så simple og meget lidt handlingsmættede emner.

Jeg ved ikke helt hvad det er, men de små historier fænger. Det er dybest set korte fortællinger om en mand som bliver sulten, overvejer hvad han skal spise, tænker over hvor han skal spise henne, spiser og tænker over maden, bliver mæt, betaler og går videre. Meget simpelt, men i sin enkelhed og sin jordnærhed også sælsomt vedkommende.

At ordet ‘gourmet’ indgår i bogens titel kunne måske lede tankerne hen på michelinstjernede måltider, men det er ikke tilfældet. Det er som oftest små restauranter, varierende i pris fra dyrt til billigt, og nogle gange endda bare et måltid fra det lokale supermarked, fortæret på kontoret en sen aftentime. Og altid er måltiderne indtaget alene.

Nu er jeg selv svært glad for mad (hvem er egentlig ikke det), men det er ikke så meget det han spiser, der drager, men nærmere hans glæder, skuffelser og andre tanker omkring måltidet, stedet og de tilstedeværende mennesker. Det er til tider nostalgisk, som når han genoplever retter eller restauranter, han ikke har spist eller været på længe, og til tider nærmest spændende, når han besøger nye steder og begejstres over nye retter. Og man skuffes sammen med ham, når måltidet ikke lever op til forventningerne.

Som sagt er Den ensomme gourmet ikke ligefrem handlingsmættet, men den formår at give appetit på at finde den lille oplevelse i dagligdagen, som nok ellers ofte forbliver uopdaget, selvom den er lige foran os. Og det er noget, som de færreste andre bøger formår.

Jiro Taniguchi og Masayuki Kusumi, Den ensomme gourmet, Forlaget Fahrenheit, 2016