”Spændende som en kriminalroman”, skriver politiinspektør Bent Isager-Nielsen i bogens forord. Og det er helt rigtigt. Frederik Strands bog om nogle af Danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser er velfortalt og godt konstrueret. Man føler sig underholdt undervejs og oplyst ved bogens afslutning. Der er egentlig kun en anke – det er pokkers nok, at man ikke kan få at vide, hvem der har begået forbrydelserne, som er bogens afsæt. Men sådan må det nødvendigvis være i en bog om uopklarede forbrydelser. Og faktisk så illustrerer læserens nysgerrighed og appetit på mere jo netop Strands pointe: uopklarede forbrydelser er både fascinerende og generende for det er svært at acceptere, at forbryderen stadig går rundt blandt almindelige mennesker og måske har begået andre forbrydelser, fordi det ikke lykkedes politiet at fange ham. For mange uopklarede forbrydelser kan risikere at ryste et helt samfund, fordi tiltroen til myndighederne undergraves.

Forfatteren har været vidt omkring i den danske historie. Vi starter helt tilbage i november 1286, hvor den danske konge, Erik Klipping, blev myrdet af ukendte gerningsmænd i Finderup Lade på den jyske hede. Den sidste sag er Amagermanden, der for få år siden blev fældet med brug af den nyeste teknologi. Den sag er med, fordi Strand i bogens afsluttende kapitler beskæftiger sig med de såkaldte ”cold cases”. Altså forbrydelser, som er henlagt, uopklarede, men hvoraf nogle bliver taget op igen og efterforsket på ny. Forfatteren har udvist kreativitet i valget af forbrydelser. Der såvel nogle ganske velkendte, som eksempelvis dobbeltmordet på Peter Bangs Vej lige efter krigen, og der er nogle, som ikke er nær så velkendte. Det gælder eksempelvis sagen om to tyske brødre, der specialiserer sig i pengeskabstyverier og kommer til Danmark, da jorden begynder at brænde under dem i Tyskland. Deres metoder lader ikke Olsen-banden meget efter!

Strand opdeler bogen i ni tematiske afsnit, eksempelvis ”Kongernes gåder”, ”Kvindedrabene og det moderne politis fødsel og ”Forbrydelser mod børn”, som er et af de sidste. Alle afsnittene indledes med fine perspektiveringer rent historisk og socialt, så forbrydelserne er sat ind en kontekst. I afsnittet om mord på børn, fortæller Strand for eksempel, at den store opmærksomhed omkring forbrydelser mod børn er ganske ny, fordi vi jo i dag tilskriver børn langt større betydning end tidligere. Så sent som for knap 100 år blev der nærmest handlet med børn i aviserne, som Strand skriver på side 423. De enkelte kapitler indledes med dramatiseringer – vi er med umiddelbart før forbrydelserne sker- som her i bogens første kapitel: ”Det startede som en svag buldren, som langsomt steg til en torden. Der var ryttere i natten! De red i rasende fart forbi de usle hytter på heden. Beboerne kiggede skræmte ud af husenes lave døre og så konturerne af kutteklædte, formummede mænd på stridsheste”. Der er ingen tvivl, et drama er under opsejling.

Efter endt læsning er man blevet klogere på Danmarks historie, på politiets måde at arbejde på og på en række skæbner, der alle har er hvirvlet ind i dramatiske hændelser. Nogle af dem er ofre, andre mistænkte eller gerningsmænd, som med store konsekvenser for dem selv og for andre har sat sig uden for samfundets normer og ladet sig styre af begær, jalousi, finansielle udfordringer eller ønsket om et liv i sus og dus.

Frederik Strand, Uopklaret. Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager. Lindhardt og Ringhof. 565 sider, 2016.