Julie voksede op i Kokkedal med en alkoholiseret mor og en sød far, der begravede sig i politiarbejde. Men det er et helt andet sted vi møder bogens hovedperson. En varm sommerdag med en høj luftfugtighed møder vi kvinden Jewel Temper i New York. Hun er færdig med Kokkedal og Danmark og har taget et mere amerikansk klingende navn og arbejder nu i bogbranchen.

Vi læser med, når hun skriver på sine barndomserindringer og vi følger med, når hun besøger den ældre forfatter, hun skal hjælpe med at skrive bøger for. Vi er også med, når hun bringer kaffe til Lydia, den prostituerede der af og til småsover i opgangen og når hun beder den sympatiske transvestit og underbo om at passe hendes datter.

Jeg har endnu til gode at besøge New York, og fik endnu mere lyst, mens jeg læste bogen. Det er skønt at læse om fremmede steder, når de beskrives så levende og detaljeret uden at man keder sig, men derimod på en måde, så man får lyst til at pakke kufferten.

Til gengæld er der lidt for mange ekstra småhistorier og anekdoter i bogen, som ikke bliver brugt aktivt eller bringer den primære fortælling væsentligt videre og det gør en ellers spændende bog lidt tung at læse til tider.

Der springes i både tid og sted, fra USA til Danmark, fra barndom til nutid og lidt efter lidt afsløres det, hvordan tingede hænger sammen. Det skaber spænding og nysgerrighed hos læseren, at historien ikke er fortalt kronologisk. Alt er i alt er bogen Det år vi gik til begravelser en helt i orden bog!

Samme forfatter har skrevet bogen Skygger, som vi også har anmeldt og bogen I dag og i morgen, som jeg var meget begejstret for, og som du også kan læse vores anmeldelse af.

Henriette Rostrup, Det år vi gik til begravelser, Politikens Forlag, 2015, 314 sider.