Kristoffer Jacob Andersen: Eliksiren
Helene er hjemløs, bor på gaden og stoler ikke på nogen. Så da en fremmed mand kommer hen til hende og påstår, at hun har magiske evner, er hun naturligvis skeptisk.
Men han lover hende penge, en lejlighed og en ny frakke til den kommende vinter, og Helene er nysgerrig. Og den virker til at være god nok. Helene skal bare hjælpe ham med at lave en helbredende eliksir, og for sit arbejde, og sin tavshed ikke mindst, får hun alle de ting, han lovede.
Men det er svært ikke at dele den slags med sin eneste ven. Endnu sværere ikke at dele ud af den helbredende drik. Men Helene finder hurtigt ud af, at alting har en pris. Og når noget lyder for godt til at være sandt, så er det det nok.
Bogen er illustreret af Nathascha Friis og det har hun gjort godt. Billederne understreger den dunkle stemning og selve bogens sider er også trykt, så de ligner gulnede sider. Desværre synes jeg ikke rigtig bogens forside har meget til fælles med bogens indhold.
Historiens tempo er højt og nogle steder går det desværre så stærkt, at det ikke når at blive uhyggeligt, ligesom personerne kommer til at mangle noget dybde.
Bogen er bestemt ikke for de yngre læsere, og forlagets egen anbefaling er selvlæsning fra 12+. Der er mange voldelige og voldsomme scener i bogen, så selvom den er kort og fuld af illustrationer, er den ikke for sarte sjæle.
Eliksiren er en kort gyserhistorie rettet mod de læsetrætte eller læsefornægtende ældre børn.
Kristoffer Jacob Andersen, Eliksiren, forlaget Silhuet, December 2015, 88 sider ill.