Jan Horskjær: “Frokost i byen”
Sorgenfri, Toldboden, Husmanns, Petersborg, Skindbuksen… Mange genkender nok navnene, som også udgør kapiteloverskrifterne i en bog, der hylder noget så ærkedansk som de københanvske frokostrestauranter.
Ingen fancy caféer med spejlvægge, moderne kunst, rucola, pinjekerner eller kaffe latte, men derimod kitschet kolonihavekunst, brune tapeter og brun mad!
Bogen er skrevet af en kender, nemlig Jens Kramer Mikkelsens (livs- og madglad fhv. S-overborgmester, red.) kommunikationschef, Jan Horskjær, og såvel restauranter som maden er fotograferet af Jacob Termansen.
Bogen er inddelt i 25 kapitler: Et forord og 24 portrætter af forskellige “listige steder” i København og omegn. Vi kommer godt omkring, og vi er i godt selskab. Alle portrætterne fortæller om stedet, dets historie og indretning – og naturligvis maden. Portrætterne er krydret med små annekdoter fortalt af enten ejeren, medarbejderne eller stamkunderne. Mellem portrætterne gemmer sig et par opslag, hvor de mest kendte stykker præsenteres i både tekst og billede. Hvert portræt strækker sig over 6-8 sider inklusive de flotte billeder.
Bogens styrke er dets fokus, og den tydelige kærlighed til smørrebrødet og den klassiske frokostrestaurant. Da jeg gik i gang med at læse bogen, gik der ikke mange minutter, før mine tanker var svømmet langt væk og mine tænder løb i vand.
De fleste vil nok bruge bogen til læsning i sporadiske nedslag, men den kan sagtens læse fra ende til anden. Men man skal ikke tro, at man kan bruge den som guide til at finde det bedste smørrebrød. Der er ingen vurderinger, ingen anbefalinger. Det er ikke en samling af anmeldelser. Alle steder beskrives på deres præmisser og det er dermed snarere en reklame for noget af det, der stadig udgør hjertet af København, hvilket også ses af, at bogen er udgivet på engelsk og nok ligger frit fremme på mange af de portrætterede steder til gennemlæsning.
“Frokost i byen” er en dejlig bekræftelse af, at ikke alt det gamle smides ud, bare fordi man kan få noget nyt. Vi er mange, der spiser pasta og kylling til hverdag, men som elsker det klassiske danske smørrebrød – og Horskjærs hyldestbog er dejlig lystlæsning for os.
Helt enig. Den bog burde optages på adskillige af regeringens kanon-lister. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at der også havde været præsentation af de lidt mindre kendte stykker, så kunne man have fået lidt inspiration til næste gang man skulle ud, og ikke nødvendigvis af ren refleks vælge fiskefilet og hakkebøf igen.
Enig med Garby – jeg frisk paa at tage hele turen rundt de 24 smaa steder. For det er ikke bare fiskfileten – det er den hjemmeroerte remulade og rugbroedet – aah ak hvem der blot havde 🙂
Er det bare mig, eller minder denne bog til forveksling “Sild og Snaps”, en bog der blev udgivet i 2003 eller 2004, og omhandler 20 frokostrestauranter i København. Her skildres deres historie, og der lægges også vægt på traditionerne omkring den danske frokost og de enkelte restauranters menukort mm.
Nogen, der har læst begge? Og muligvis har nogle kommentarer?
@ Peter: Jeg kender ikke den anden bog, du omtaler – men det kan da meget vel tænkes, at konceptet er det samme. Det er jo ret oplagt. Som jeg skriver, så er et væsentligt element i bogen de flotte billeder, og så naturligvis udvalget af restaurationer – måske er det ikke de samme, der er i bogen.