Aokigahara er navnet på en skov lidt udenfor Tokyo i Japan. Skoven er tæt, grøn og meget stor og ligger tæt ved bjerget med sne på toppen – Mount Fuji. Det er dog ikke kun beliggenheden skoven er kendt for. Skoven er blevet løsningen på frustrerede japaneres problemer, her tager alt for mange hvert år hen for at tage deres eget liv.

Aokigahara danner den noget uhyggelige ramme for Inger Wolfs nyeste krimi Det perfekte sted at dø. En ung dansk fyr findes død i netop denne selvmordsskov, men sagen henlægges hurtigt af det japanske politi, da dødsfaldet tilsyneladende er selvvalgt.

Da det er en krimi vi har med at gøre, er der dog spor, der peger i andre retninger. Derfor bliver Politikommissær Daniel Trokic fra Østjyllands Politi sendt den lange vej til Japan. Ikke kun er det en lang rejse i afstand, Japan er bestemt også langt fra den kultur og de arbejdsmetoder den gæve Trokic ellers kender til.

Jeg har læst mange kriminalromaner og også anmeldt en hel del efterhånden. Om kvaliteten er dalende for denne genre, om jeg er mæt af opklaringsarbejdet eller om jeg bare stiller alt for høje krav til at blive underholdt ved jeg ikke. Men jeg bliver generelt kun momentvis underholdt og synes der er meget fyldstof jeg må læse mig igennem for igen at nå et højdepunkt i disse bøger. Sådan er det desværre også med denne bog, der først bliver rigtig spændende til sidst – så bliver det til gengæld også meget spændende!

Jeg har tidligere læst og anmeldt et par bøger med Daniel Trokic i hovedrollen og var dengang langt mere begejstret. Pulsen steg i takt med at tiden var ved at rinde ud for kvinden i karet i bogen Ondt vand, som er en page turner af en feriekrimi.

Inger Wolf, Det perfekte sted at dø, August 2014, 335 sider, People´sPress.