I november 1990 imploderede den hæderkronede gamle danske virksomhed Nordisk Fjer. Tilbage stod både samarbejdspartnere, medarbejdere, aktieholdere, børsanalytikere, osv., og måtte samle deres kæber op fra gulvet. Ingen havde set det komme. Hvordan kunne en virksomhed, som havde kørt så godt i så mange år, pludselig gå ned uden varsel?

Man kan vel kalde det Danmarks version af en økonomisk Titanic – Nordisk Fjer burde ikke kunne synke, men virksomheden var stødt på et isbjerg i form af direktør og sidenhen bestyrelsesformand Johannes Petersen, som sendte den direkte i afgrunden. Han valgte at begå selvmord aftnen inden sandheden kom for en dag, og undgik dermed at stå til ansvar for det bedrag af svimlende dimensioner, som han havde bygget op.

Men hvordan kunne det lade sig gøre, at ingen indså hvor galt det var fat før bagklogskabens klare lys skinnede over sagen? Hvordan kunne svindel for milliarder foregå lige under bestyrelsens næse uden at de fattede mistanke? Det er en historie som det har taget tæt på 25 år at få frem, og det er en regulær gyser. Den er bygget op med Anders Wejrup som hovedperson, en mand som på få år gik fra at være controller til at være admistrerende direktør på, selvom den sidste post godt nok var mere af titel end funktion – funktionen udfyldte Johannes Petersen selv. Men blandt andet titlen gjorde, at Anders Wejrup fik lov at tage den største del af straffen for Nordisk Fjers endeligt. Bogen her giver i høj grad indtryk af, at det ikke var helt fair.

Bogen fremstår særdeles velresearchet, hvilket absolut bidrager til at den virker realistisk. Mange af de nærmeste medarbejdere, de der sad tættest på Johannes Petersen, har været med til at tjekke materialet igennem, og det er dermed ikke kun Anders Wejrups side af historien, der her fortælles, selvom han står som fikseringspunkt for fortællingen. Den personlige vinkel giver dog bogen en hel del i form af et menneskeligt ansigt indenfor virksomheden, som kan fortælle om det personlige aspekt i hvordan man kan undlade at se faresignalerne, selvom de hober sig op.

Bogen er særdeles velskrevet, og selvom der selvfølgelig er anvendt regnskabstekniske termer her og der, så kan menigmand sagtens være med. Princippet i, at det er forkert at en virksomhed gør en fjer til fem høns, er lige til at gå til. Også selvom det her drejer sig om, at en pose næsten værdiløse halvrådne hønsefjer på mystisk vis er blevet til de fineste edderdun på sin rejse gennem virksomheden. Og den kreative behandling af fjer er endda kun toppen af det isbjerg, der væltede Nordisk Fjer. Men hvad der ellers skete skal ikke afsløres her, bare læs bogen, den er bestemt værd at give sig i kast med.

Charlotte Langkilde, Bedraget – Sagen om Nordisk Fjer, Lindhardt og Ringhof, 2013