Risten bor i Nordnorge sammen med sin samiske mor Rihtta og danske far Knut. Sammen med dem bor også den lidt overtroiske mormor, der fortæller Risten historier om, hvordan hun skal beskytte sig mod de underjordiske og nordlyset.

Flere i moderens familie er lidt skøre og da Ristens moster og morbror, der efter flere mislykkede forsøg på at få børn sammen, forsøger at kidnappe Risten, beslutter Knut og Rihtta, at det er bedst, at Knut og Risten flytter til Danmark.

Risten tror, hun skal på sommerferie, men i Danmark flytter de ind hos Knuts nye kæreste Grete og snart begynder Risten i dansk skole. Det er blot starten på at forsøge at fordanske Risten – snart hedder hun Kirsten og snart skal hun kalde Grete for mor.

En stille barneprotest udfolder sig ved, at Kirsten flytter ud i skuret i haven og stopper med at tale til Knut og Grete. Mange år senere tager det form af et besøg til Nordnorge, hvor Kirsten sammen med sin søn Rod tager op for at møde sin biologiske mor og få svar på en masse spørgsmål.

Som de fleste nok kan regne ud, er svarene noget anderledes end forventet og familiehemmeligheder, svigt og løgn kommer til syne.

Og sådan blev det er en virkelig god historie – rørende, underspillet og meget præcis. Den er rigtigt godt skrevet og den glider ned og hænger fast i tankerne. Og på trods af den noget dystre stemning, dårlige lugt og kolde temperatur i Nordnorge, er bogen absolut anbefalelsesværdig.

Maren Uthaug, Og sådan blev det, Lindhardt og Ringhof, september 2013, 206 sider.