Simon Sebag Montefiore: Jerusalem
Montefiore har skrevet en ordentlig moppedreng af en bog. 752 sider om Jerusalem kan virke afskrækkende, men efter at have vendt sidste side, må man blankt erkende, at byen har stof til uendeligt mange historier. Det er en drabelig og voldsom biografi, der serveres, for Jerusalem er ud over en by også en blodig slagmark. Der er næppe et område i verden, der er kæmpet mere om, og religion ligger til grund for mange af kampene.
Allerede på de første sider går det op for en, hvad der er tale om. Vi er cirka 70 år før vor tidsregning og romernes kejser Titus’ tropper gør klar til at storme byens mure og indtage det hellige tempel. Byen har været belejret i flere måneder, og de mere end 500.000 jødiske indbyggere har levet under kummerlige forhold. De sulter, berøver og myrder hinanden i desperation. Og de slagtes til hobe, da de cirka 50.000 romerske legionærer vælter ind i byens snævre gader. Jerusalem ødelægges, helligdomme afbrændes, intet lades tilbage. Men Jerusalem opstår igen, og netop denne evne til at rejse sig er helt central for byen. For de næsten 3000 år som Montefiori så levende og begejstret fortæller om, er et langt opgør om dette centrum for verdens største religioner.
I begyndelsen er det kongerne David og Salomon, der bygger jødernes helligdom, Jerusalems tempel. Nabokrige hærger konstant i årene op til Jesu fødsel, og herefter er det snigmord, henrettelser og andre grusomheder, der præger livet i og omkring Jerusalem. I 300-tallet befæstes byens kristne position, bl.a. i kraft af de mange pilgrimsrejser. I 600-tallet er det araberne og den nye stor-religion Islam, der kommer til, og nu er det nye grupperinger, som udkæmper de drabelige slag. Korstogsridderne sætter sig i starten af det nye årtusinde for at rydde araberne ud, og endnu en gang rammes byens indbyggere af voldsomme blodbad. I 200 år bliver Jerusalem og Palæstina korsfarernes kongedømme, og det plyndres for alt af værdi.
Byens omtumlede historie fortsætter helt op til 1. og 2. verdenskrig. Efter Seksdages krigen i 1976 er Jerusalem israelsk territorium, men kriserne lurer konstant – det kan man ikke være i tvivl om, hvis man åbner en avis eller jævnligt følger nyhederne på TV og web.
Montefiori skriver så det synger. Bogen er sine steder spændende som en rigtig god thriller, andre steder er den tankevækkende, og man bliver løbende klogere på, hvor stor betydning religion har spillet op gennem historien. Det må siges at være en bedrift at kunne sammenfatte så megen dramatik og så mange års spændende historie i én lang læseværdig beretning.
Simon Sebag Montefiore, Jerusalem. Biografien. Sohn Forlag. 752 sider. Oversat fra engelsk af Poul Henrik Westh.