På sporet af 2011
For 25. gang er tognørdens årbog udkommet: På sporet af 2011.
Konceptet er det traditionelle: En krønike om årets gang og adskillige flotte fotos, taget af 65 forskellige amatørjernbanefotografer. Krøniken er skrevet med et kærligt, kritisk blik på togdriften i Danmark om kommer omkring de kendte emner betalingsringen, DSB, IC4, den nye transportminister, men også om mindre kendte emner, som det stigende antal passagerer, både hos DSB og Arriva og på lokalbanerne og de kommende letbaner.
Bogen indeholder 175 fotos og i år indeholder bogen et særligt afsnit omkring, hvad man skal huske, hvis man ønsker at tage gode billeder af tog. Fotografierne er opdelt om der er tale om strækninger, stationer, ophug, veteranbaner eller lokalbaner.
Hvis man er til tog, så er bogen et must, men hvis man interesserer sig mere for billigere benzin eller biler, så bør man nok bruge pengene på et medlemskab af FDM.
På sporet af 2011. Under redaktion og tilrettelæggelse af Jan Forslund.80 sider. Udgives af Dansk Jernbane-Klub.