Fantastisk. Utrolig. Skræmmende. Et kæmpe røvhul. Og en helt utroligt dygtig og visionær virksomhedsleder. Sådan er indtrykket af Apples afdøde stifter Steve Jobs efter du har læst den netop udkomne biografi om Steve Jobs.

Netop den næsten binære svingen mellem gal og genial, aggressivt bandende og næsten tilbedende chef og skiftevis omsorgsfuld og fraværende far er et biografiens gennemgående temaer.

Det er også svingen der gør at Steve Jobs enten ser medarbejdere, samarbejdspartnere og sågar de nærmeste venner som røvhuller – og gerne fortæller dem at de er det – eller som geniale kunstneristiske sjæle. Og endda nogle dage som talentløse røvhuller om morgenen og genial sidst på dagen. Samtidig er Steve Jobs ikke bleg for at anvende sin charme og sin kraftfulde personlighed til at overbevise sig selv og sine omgivelser om at de gode ideer oprindeligt var hans, mens de dårlige var de andres.

Det var ellers ikke fordi, at det var oplagt at den kvikke dreng fra Californien skulle blive en mand som i sit korte liv ville starte to milliards-forretninger som Apple og animationsfirmaet Pixar, bliver venner med rockstjerner, være på fornavn på præsidenter og have magt til at afpresse Disney og få afsat topdirektører i milliardsforretninger.

For Steve Jobs vej mod toppen og milliarderne gik omkring hippiebevægelsen og mystiske sprirituelle kliker hvor der blev eksperimenteret med stoffer og diskuteret livets mening med guruer fra Indien og orakler fra østen. Så mens Apple på den ene side hurtigt blev en forretning, så trak Steve Jobs anden side ham i retning af mærkværdige diæter, en mangeårig modstand mod regelmæssige bade (han påstod at hans fruigtdiæt gjorde bade og deodorant unødvendige, meget få var enige) og en tendens til at blive stærkt følelsesfuld i mange situationer. I det hele taget brister Steve Jobs i gråd mange gange i biografien, både når han skal fortælle sine historier til Walter Isaacson og når andre fortæller om stormfulde møder.

Den glimrende biografi falder i øvrigt ikke den fælder hvor Steve Jobs glorificeres. Tværtimod er der også interviews med folk han har behandlet forkert, såret og efterladt mindre gode minder hos. Og dem er de en del af, for Steve Jobs ville ofte starte møder med at erklære at det der nu engang var på bordet foran ham var “noget lort” og at dem der stod bag var “forpulede pikløse røvhuller”.

Samtidig er der også fokus på Steve Jobs fejl, som da han i tiden indtil han blev presset ud af Apple nådesløst arbejdede på sit eget projekt (den første Macintosh) mens han offentligt hånede ingeniørerne, som arbejdede på den ældre Apple II der trods alt stod for 80% af Apple omsætning.

Alligevel kan man ikke undervejs lade være med at blive fascineret af Steve Jobs historie og hvordan han truede, tryglede og knoklede sine ideer og produkter frem – og hvordan han fik vendt sine manier til en positiv ting når produkterne skulle udtænkes.

Er du knapt så fascineret af Steve Jobs bør du stadig læse biografen for dens beskrivelse af miljøet omkring de første personlige computere, som fortalt fra Apple-vinklen på glimrende vis supplerer Microsoft-stifteren Paul Allens selvbiografi.

Alt i alt en velskreven biografi der både ser på manden, hans præstationer og det miljø han bevægede sig i. Helt klart en bog hvor man fascineres af den potrætterede og hans komplekse personlighed – og pludselig ser hvor meget Steve Jobs der egentligt er i ens iPhone.

Find prisen: Du kan finde prisen på Steve Jobs biografien som både e-bog og almindelig bog lige her.

Walter Isaacson, Steve Jobs, Gyldendal, oktober 2011. 688 sider.