Karl Heinz Hoffmann bliver i 1943 sendt til Danmark. Som chef for Gestapo skal han nedkæmpe den stadig stigende modstand mod nazisterne. Før 1943 var der helt i samarbejdspolitikkens ånd kun få aktioner mod tyskerne og dem, der samarbejdede med dem. Det ændrede sig hurtigt. Danskernes modstand bryder ud i lys lue to år før befrielsen. Sabotage, drab på tyske soldater og stikkere, samt omfattende strejker bliver næsten daglige hændelser. Tyskerne slår brutalt igen med tilfældig terror, tortur og mord på civile, modstandsfolk, politikere og fremtrædende personligheder. Mest kendt er drabet på digterpræsten Kaj Munk.

Hoffmann har vakt forfatterparrets interesse, idet han var en sammensat person. På en gang magtfuld og overbevist nazist, men også charmerende, åben og intelligent. Man må forvente fanatisme og brutal afstumpethed hos Gestapos ledelse og hos den person, der står i spidsen for optrevlingen af det danske modstandsnet. Torturen udøves i værelser tæt på hans kontor, og han ved, hvad der foregår. Selv deltager han dog aldrig i ugerningerne, og han fremstår som en kultiveret og intelligent mand, der fører lange og filosofiske samtaler med sine modstandere. Også med nogle af de absolutte spidser inden for modstandsbevægelsen, som fanges i efteråret 1944.

Her viser et af Hoffmanns store talenter sig. Han kender betydningen af et godt netværk, og forfatterne vurderer, at han bevidst dyrker den danske overklasse. Hoffmann ser tidligt skriften på væggen og erkender, at situationen vil blive meget kritisk for ham efter nazisternes nederlag. Her kan netværket og diskrete tjenester vise sig meget værdifulde. Hans andet store talent er omgangen med det andet køn. Han er gift og har børn, men der er mange fristelser i det københavnske selskabsliv. Da krigen slutter dømmes Hoffmann i første omgang til døden. Han slipper dog billigt, idet dommen omstødes til 20 års fængsel, og allerede i 1952 benådes og udvises han.

Bogen er spækket med illustrationer og interessante detaljer, og der er mange gode afstikkere væk fra historien om den centrale figur. Man kan læse ”Gestapochefen” uden at have indgående kendskab til besættelsestiden, da Danielsen og Rasmussen fortæller pædagogisk og velskrevet om de dramatiske år.

Portrættet af Hoffmann hviler på en imponerende research. Arkiver i Danmark og Tyskland må være gennemgået minutiøst, og det er lykkedes at få nulevende familiemedlemmer og bekendte til at åbne op. Den grundige research og begejstring for emnet bliver bogens eneste svaghed. Flere af bipersonerne, især nogle af de kvindelige bekendtskaber, kommer til at fylde for meget. Dette er eksempelvis tilfældet med Grethe Gürtler, der er søster til Erik Scavenius’ kæreste. Man følger hende og flere i hendes omgangskreds både før og efter krigen, og det bliver unødvendigt omfattende. Det er en skønhedsplet, men den bør ikke afskrække historisk interesserede læsere fra at kaste sig over den spændende historie om Karl Heinz Hoffmann og Danmark under besættelsen.

Niels-Birger Danielsen og Suzanne Wowern Rasmussen, Gestapochefen – Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist, 352 sider, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Maj 2011.