Colum McCann: Lad kun verden tumle sig
En mand højt, højt oppe – helt oppe hvor New Yorks skyline ender, står på kanten af en bygning. New York ser åndeløst til for at se, om han hopper ud eller ej. Med denne himmelvendte historie starter Colum McCanns Lad kun verden tumle sig. Den er en samling short stories som foregår i New York før, lige under eller lige efter Phelippe Petits linegang mellem de to World Trade Center tårne i 1974.
Historierne fletter sig sammen på den ene eller den anden måde, således at flere personer går igen i flere historier. Konceptet er set før, men det bliver det jo ikke dårligere af. McCanns personer i historierne er vedkommende og godt beskrevet, og dermed bliver de små historier i sig selv spændende, med undtagelse af et par få stykker. Men det er meget få af dem.
Det står dog noget uklart hvorfor forfatteren lige har valgt Phelippe Petits linegang som samlingspunktet i sin bog. Man kan måske sige, at det er så godt et tidspunkt som noget andet, og Petits linegang figurerer da også i større eller mindre grad i alle historierne, nogle steder som hovedpointe, andre steder bare nævnt i forbifarten. Men grundlæggende har linegangen ingen indflydelse på historierne og hvad de fortæller om de involverede personer. Linegangen i sig selv er en meget sjov fællesnævner, men den kunne sagtens have været undværet, uden at det havde gjort de andre historier dårligere eller mindre sammenhængende.
Alt i alt er Lad kun verden tumle sig dog en vellykket bog, som beskriver livet som det hænder for forskellige mennesker på omtrent samme tidspunkt i en by med utroligt mange forskellige skæbner i. Når man begynder at læse en ny historie i bogen, glæder man sig til at genfinde nogle af de personer, som tidligere historier har præsenteret og gætter med på, hvem af dem det mon kan være. Og mange gange håber man også, at næstkommende historier byder på mere fra nogle af personerne.
Det er god underholdning, til tider trist, sørgeligt eller melankolsk, til tider sjovt, sært eller livsbekræftende. Som livet nu er det fra tid til anden.
Colum McCann, Lad kun verden tumle sig, People´s Press, Februar 2011
Jeg synes stensikkert, at linegangen har en klar funktion som symbol på at sprænge rammerne, at gøre det umulige muligt – give en eller anden form for samlingspunkt i et USA i krise og overgang (sic!) til noget andet.
Se hele min anmeldelse på:
http://bogbrokken.blogspot.com/2011/03/colum-mccann-lad-kun-verden-tumle-sig.html