Danmark er ikke for lille til at have en ballet, men vi har åbenbart ikke plads til skibsværfter. I sidste uge besluttede Mærsk Mc-Kinney Møller i hvert fald de facto at lukke det sidste store skibsværft her til lands, og dermed sættes et punktum for et industri-eventyr. Lindøværftet var det sidste, men i modsætning til de værftslukninger, vi hidtil har oplevet her til lands, så er der påfaldende stilhed i Munkebo. Det var ikke tilfældet tilbage i midten af 1990’erne, da det legandariske B&W på Refshaleøen gik konkurs efter mange års dødskamp.

DR-journalisten Niels Bjørn Hansen fulgte kampen i 1996 på TV-avisen, og her 12 år efter konkursen har han sat sig for at skrive historien om værftet.

I titlen antydes Hansens gennemgående tese: B&W kunne godt være reddet! Faktisk var B&W et af de mest effektive værfter i verden, men man kæmpede mod sydøstasiatiske værfter, der godt nok ikke var lige så effektive, men som havde gode statsstøtteordninger og lidt lavere lønninger.

Niels Bjørn Hansen har indsamlet en anseelig mængde viden og information, ligesom han har talt med en lang række af de implicerede personer. Han kommer godt rundt om de mange forsøg på at redde værftet og er inde i detaljerne om alle de forskellige konstellationer og kampe.

Men netop den anseelige mængde information kræver også, at man er i stand til at organisere stoffet, fordele det rigtigt og ikke mindst redigere. En god forfatter er i stand til at skære til og fra – og det har Niels Bjørn Hansen desværre ikke helt formået.

Det virker næsten som om, at der ikke har været tid nok til den redigerende fase. Bogen er fyldt med gentagelser og ligegyldige sidehistorier, som stritter ud. Samtidig er der irriterende mange stave- og slåfejl, som burde være udryddet af et godt forlag.

Det er synd og skam, for projektet er både interessant og vigtigt. I disse år sker der en massiv forandring af det danske samfund og erhvervsliv, og netop de store skibsværfters historie er en historie om Danmark som en stolt industri-nation. En nation, hvor vi har produceret verdens største – og flotteste – containerskibe. Hvor navnet B&W stadig i industrien har så stor respekt, at MAN stadig sætter det på sine motorer.

At Niels Bjørn Hansen mener, at B&W kunne være reddet er man ikke i tvivl om. Og hans dokumentationsmateriale forekommer at være på plads. Han – og flere af de dengang involverede i redningsaktionerne – mener, at årsagen til, at det ikke lykkedes skal findes i direktion og bestyrelse. Man havde indsat en ny direktør med det ene formål at få lukket værftet, og man holdt kun gang i redningsforsøgene for at få arbejderne til at blive ved med at færdiggøre det sidste skib uden bøvl og ballade.

Men Niels Bjørn Hansen glemmer at stille sig selv – og sine interviewpersoner – et afgørende spørgsmål: Hvorfor i alverden skulle man være interesseret i at lukke et velfungerende værft, der let kunne være reddet? Det står desværre ikke særlig klart efter at man har læst bogen.

Niels Bjørn Hansen: B&W – værftet der ikke måtte overleveForlaget Sohn, 2008, 296 sider.