Martin Breum: Når isen forsvinder
Hvad sker der med magtbalancen i Arktis, når polerne smelter og det bliver muligt at sejle ad nordøst- og nordvestpassagen året rundt? Og er Nordpolen i virkeligheden en del af det danske rige?
Journalisten Martin Breum rejser i “Når isen forsvinder” højt mod nord for at gøre os alle sammen klogere på konsekvenserne af den nye virkelighed, når olien vælter op af den grønlandske undergrund og de arktiske farvande bliver lige så befærdede som Suez-kanalen. Vi får et godt indblik i en række problemstillinger, som vi hører meget lidt om i debatten i dag, hvor Danmarks sikkerhedspolitiske fokus i høj grad er rettet mod Afghanistan og kampen mod terrorismen.
Bogen omhandler tre centrale temaer; Danmarks arbejde med at bevise at Nordpolen er en del af det danske rige, konsekvenserne af olie i arktis og i den grønlandske undergrund samt sandsynligheden for militær oprustning i Arktis.
Især kampen om Nordpolen har været meget lidt omtalt i de danske medier. I 2014 skal Danmark, Canada og Rusland hver især til FN indlevere deres beviser for at Nordpolen tilhører dem. Martin Breum stiller det oplagte spørgsmål: hvorfor? Hvorfor er vi så interesserede i at et punkt bliver en del af riget? Han giver ikke noget klart svar, da der faktisk ikke rigtig ligger nogen officiel begrundelse for det arbejde med at indsamle beviser til FN, det såkaldte kontinentalsokkelprojekt, som indtil videre har kostet 350 mio. kroner. Det har indbefattet to ugelange ekspeditioner med en stor svensk isbryder i de arktiske farvande, hvor danske eksperter har indsamlet “beviser”. Det tætteste han kommer en plausibel forklaring er, at politikerne for alt i verden vil undgå en “Ekofisk”. Det begreb hentyder til situationen i 1960’erne hvor daværende udenrigsminister Per Hækkerup forærede oliefeltet Ekofisk til nordmændene. Et felt, som viste sig at indeholde meget store oliemængder. Så logikken er at, vi for en sikkerhedsskyld hellere må gøre krav på Nordpolen. Men det handler også om national stolthed, koloniherredømme og Danmark som arktisk stormagt. Begreber som ikke kan gøres op i penge.
Reportageelementer og grundig research gør at fortællingen glider let og man holdes fanget. Store som små centrale detaljer har Martin Breum fået med, ligesom han har talt med en bred vifte af aktører og ikke blot Tordenskjolds soldater.
Han har også været ude i den arktiske virkelighed, og han bruger et togt med inspektionsskibet Ejnar Mikkelsen op af Grønlands østkyst som et fint skelet til at fortælle om den sikkerhedspolitiske situation og sandsynligheden for militær oprustning. Martin Breum påviser, at oprustningen faktisk allerede finder sted.
“Når isen forsvinder” er en særdeles velskrevet og tankevækkende indføring i en række problemstillinger, som vi som nation kommer til at forholde os til. Ikke mindst udsigten til Grønland som stenrig olienation bør give stof til eftertanke. Grønlænderne skænker ikke mange tanker til konsekvenserne for den sårbare natur hvis et olieudspild skulle forekomme. De ser kun olieefterforskningen som vejen til økonomisk selvstændighed og velstand.
Martin Breum bringer Arktis og Grønland nærmere os hernede i Syddanmark på en forbilledlig måde gennem solidt journalistisk håndværk. “Når isen forsvinder” kan på det varmeste anbefales til den, der ønsker at blive klogere på udfordringerne i det kolde nord og de muligheder og farer, der lurer.
Martin Breum: Når isen forsvinder. Gyldendal, 2011. 270 sider.
[…] Jeg har læst en spændende bog netop om fremtiden i Arktis, og vender derfor stærkt tilbage på et tidspunkt med et indlæg […]
[…] Martin Breum har begået en meget læseværdig og tankevækkende bog med titlen “Når isen smelter” om netop fremtiden i de arktiske egne. Den har jeg læst, og det har inspireret mig til at […]