“Sømandskongen” er, ikke overraskende, en biografi om den stærkt sejlglade Kong Frederik den 9. Fornylig læste og anmeldte jeg en lignende biografi om Frederik den 9.’s far Christian den 10. med titlen “Rytterkongen”. Efter at have læst de to biografier, står det meget klart, at Frederik var regent i en politisk meget mere rolig periode (1947-1972) end sin far (1912-1947). To verdenskrige, en depression og et kongeligt forsøg på statskup kan Frederik ikke hamle op med.

I “Rytterkongen” får man indtryk af at statsministeren er på besøg hos kongen nærmest hver anden dag for at rådføre sig om hvordan landet skal ledes. I “Sømandskongen” hører man stort set aldrig om Frederiks konsultationer med statsministrene i hans regeringsperiode.

Hverken Frederik den 9. eller Jon Bloch Skipper kan naturligvis lastes, at Frederiks regentperiode var uden verdenskrige og depressioner. Men det er med til at gøre historien en anelse kedeligt for en semirepublikaner som undertegnede. Christian den 10. spillede en aktiv – til tider for aktiv – rolle i dansk politik og i den sammenhæng var det ret interessant at læse “Rytterkongen”, hvor forfatteren Knud J.V. Jespersen som noget helt nyt havde fået adgang til kongens dagbøger.

Fraværet af verdenskrige og dagbogsnotater gør, at “Sømandskongen” bliver meget fokuseret på de mere uskyldige historier om Kong Frederik. Om hans tid i Søværnet, om hans kærlighed til kongeskibet Dannebrog og om hans passion for tog. Selv om Frederiks regentperiode ikke var nær så dramatisk som sin fars, så må der for pokker være sket nogle halvpolitiske ting i de 25 år, som kunne være interessante at se nærmere på og analysere. Alt hvad kongen gjorde i sin levetid og i sin regentperiode kan heller ikke have været lige smart set i bagklogskabens klare lys. Jeg savner at Jon Bloch Skipper går lidt mere til bidet og forholder sig kritisk til kongens gøren og laden.

Bloch Skipper formår desværre ikke at hæve “Sømandskongen” op over hyldestskrift-stadiet. Det forbliver ved uskyldige anekdoter og hyggelige historier om den gæve sømand og den statelige konge, der havde en helt særlig “connection” til folket. En “connection” som hans far bestemt ikke havde. Ikke en eneste kritisk bemærkning om Frederik den 9.

Jon Bloch Skipper: Sømandskongen. Aschehoug. 2005. 382 sider.