// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Helle Vincentz & Ole Tornbjerg: Drømmerne
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Helle Vincentz & Ole Tornbjerg: Drømmerne

Skrevet af den 31. juli 2026 – 05:50Ingen kommentarer

København, 1869. Forelskelse. Klasseskel. Gå på mod.

Drømmerne er første bind i en serie om Emma og Anton i København i slutningen af 1800-tallet og jeg ser allerede frem til at læse mere om de to gæve unge mennesker.

Anton bor på Nørrebro med sin mor og søskende. Han er en ung mand og en dygtig litograf. Der hviler dog en mindre skygge over familien, fordi hans nu afdøde far gik konkurs med sit brændevinsfirma.

Emma er en ung kvinde, der bor indenfor Københavns volde og er fra det fine borgerskab. Hun kender Antons søster og derfor møder de to unge mennesker hinanden. Sød musik opstår, men Emmas mor har naturligvis andre planer for sin datter.

Drømmerne er en fortælling om forelskelse på tværs af klasseskel, en fortælling om at turde drømme stort, om at træffe risikofyldte valg, om at følge sit hjerte og om at knokle for det man tror på. Og så er det et portræt af en tid og et København, der grundlæggende er interessant at læse om.

Spændende læsning! Får mine varmeste anbefalinger.

Historien om Anton og Emma er frit inspireret af virkelighedens Carl og Laura Aller, der sammen skabte de første ugeblade i Danmark.

Til dig der var glad for serien om svenske Betty, der fik arbejde som tjenestepige i Stockholm og til dig, der strøg gennem den danske serie om Anna og Dagmar af Gertrud Tinning.

Helle Vincentz & Ole Tornbjerg, Drømmerne, Politikens forlag, 456 sider, juni 2026.

Der er lukket for kommentarer.