I min tour de force gennem biografier om det 20. århundredes store politiske personligheder er jeg nu kommet til Mahatma Gandhi, som den svenske forfatter Zac O’Yeah i 2008 begik en mursten af en biografi om.

Biografien er bygget op således, at vi følger forfatteren på rejse rundt til de steder hvor Gandhi voksede op, boede, gik i skole og så videre. I Indien, Storbritannien og Afrika. En anderledes men i dette tilfælde meget passende måde at gøre det på. Denne rolige, nærmest meditative rejse tilbage til “rødderne” harmonerer godt med fortællingen om lige netop Gandhi.

Forfatteren inddrager undervejs i stor stil sine egne tanker og oplevelser af de steder han besøger. Det er med til at levendegøre fortællingen og skaber nogle meget virksomme billeder af hvordan Gandhi har gået rundt de pågældende steder.

Alt har dog en grænse. Og medmindre man er fuldstændig forgabt i rejsebeskrivelser af Indien og O’Yeahs personlige refleksioner, så bliver det lidt langtrukkent i længden. I flere tilfælde gør det det faktisk sværere holde rede på Gandhis livshistorie og oplevelser undervejs, da man hele tiden skal sidde og forholde sig til om vi nu er i nutiden eller fortiden. “Do it, but don’t overdo it”

Næstefter Mother Teresa, så var Gandhi nok et af de mest fredsommelige og ikke-voldelige mennesker, der nogensinde har gået på denne jord. Derfor er det også med en vis ærefrygt at jeg alligevel skriver dette. En god biografi er blandt andet kendetegnet ved at forfatteren formår at formidle de ting, som personen gjorde knapt så godt eller blev kritiseret af sin samtid for at have gjort. For jeg tvivler på at Gandhi var lige populær alle steder. Trådte han på intet tidspunkt ved siden af med åbenlyse fejldispositioner? Var alt han gjorde det rette? Når man læser Zac O’Yeahs bog er svaret at stort set alt Gandhi gjorde var det rigtige at gøre. Kritikken fremlægges, men O’Yeah er tilsyneladende så stor personlig fan af Gandhi – hvilket man ikke kan fortænke ham i – at han ikke formår at analyserer kritikken og kigge med bare en anelse kritisk sans på Gandhis gøren og laden.

Gandhi var en af disse helt store personligheder, som man bør læse om før man overhovedet tænker på at åbne biografier om Remee eller Stig Tøfting. Zac O’Yeahs værk giver et meget bredtfavnende billede af denne lille men alligevel meget store mand. Vi kommer hele vejen rundt og når først denne bog er læst, kan man med sindsro krydse Gandhi af på listen over “must read”-biografier og gå videre til Ben Gurion. Der er ikke grund til at læse andre Gandhi-biografier.

Zac O’Yeah: Gandhi. People’s Press. 2010. 462 sider