Alexandre Postel: Lutter øren
Så kan I godt glæde jer, kære læsere. For her kommer en bog, der både kan glæde, pirre, forarge og forskrække. Normalt når vi har at gøre med en bog med en handling af denne karakter, så efterlader den os lidt tørstige efter lækker literatur-behandling, men hold da op. Denne lille frækkert har det hele.
Handlingen er jeg nødt til at gå lidt i dybden med. En forlagsredaktør modtager et manuskript, der hurtigt viser sig at være alt andet end rutine for hende. Historien kredser om en mand, som er optaget af at indfange intime lyde fra fremmede kvinders liv. Ja, blandt andet fra seksuel tilfredsstillelse.
Mens hun læser, begynder teksten at påvirke hende mere, end hun bryder sig om. Grænsen mellem hendes egen virkelighed og manuskriptets univers bliver gradvist udvisket, og det, der starter som professionel nysgerrighed, udvikler sig til en personlig og urovækkende oplevelse. Spørgsmålet er ikke længere kun, hvad teksten handler om, men hvad den gør ved den, der læser den. Og hvor langt man er villig til at gå for at forstå en andens begær.
Jeg vil vove den påstand, at det her er en roman, der rusker godt og grundigt i sine læsere. Flere kritikere fremhæver grebet som originalt og konsekvent. Og ja, en roman, der handler om, at en redaktør læser en forfatters kapitler og bliver påvirket af det, hun læser, er naturligvis lidt surrealistisk, eftersom bogen rent faktisk beskriver de processer, der ligger bag dens tilblivelse. Men læg hertil den voksende erotik – og det, der følger.
Det erotiske er ikke det bærende i handlingen. Det er derimod lyden, sansningen og den måde, teksten langsomt trænger ind under huden på.
Anmeldelserne har især kredset om den oplevelse, bogen skaber. Den starter som et nysgerrigt barn eller en hundehvalp, næsten undersøgende. Men den udvikler sig til noget langt mere uroligt. Flere peger på, at du som læser bliver fanget i et ubehag, der er svært at slippe igen. Og jeg er meget enig. Men det er på en mærkelig tosidet måde. For hvad sker der egentlig, når en tekst begynder at påvirke den, der læser den?
Skrivestilen kan godt virke ganske kontrolleret og lidt kølig. Det kan få dig til at føle, at idéen er stærkere end den følelsesmæssige forbindelse. Men jeg er faktisk ganske glad for stilen. Den står med sit stærke ordvalg og imponerende opbyggede sætninger samt den sproglige korrekthed i skærende kontrast til det, handlingen kaster os ud i. Og det betyder, at alt det, du føler, når du læser det her, det er dig selv, dine fortolkninger, dine følelser. Og det er et genialt træk.
Samlet ser jeg bogen som et ambitiøst og bevidst udfordrende projekt, der på ingen måde forsøger at behage dig, men derimod sætter sig grundigt fast. Og det er faktisk ret imponerende, når vi taler om en bog, der i sin essens beskriver en mands jagt på kvindens orgasmeudbrud.
Alexandre Postel: ”Lutter øren”, Holgers Forlag, 306 sider, på dansk ved Mikael Arnbjerg, udkom januar, 2026
Læs også:
Katrine Juel: Hug en hæl og sut en tå
