Teena Maguire har været udsat for en meget grov voldtægt. (Hun var selv ude om det! Hun går altid i så tarveligt, udfordrende tøj!). Flere unge mænd forgreb sig på hende, da hun var på vej hjem fra en 4. juli fest i sin hjemby, Niagara. (Hun ville jo selv! Hun havde drukket og tilbød dem sex mod betaling. Hun er jo luder!). Hun var på vej hjem sammen med sin datter, men da de ville slå en smutvej gennem parken, blev de passet op af en flok unge mænd, men heldigvis lykkes det Teenas datter at stikke af og gemme sig, og hun er eneste vidne til forbrydelsen. (Hvilken uansvarlig mor går også gennem en park om aftenen med sin datter? Hun tilbød også datteren til halv pris, at I ved det!).

Dette er historien om, hvordan en kvinde udsættes for en bestialsk forbrydelse og efterlades lemlæstet og døende på gulvet i et skur for efterfølgende at blive stigmatiseret som løssluppen luder, der selv var ude om det af det lille samfund, hun lever i.

Vi er vidne til, hvordan retssystemet ikke kan skabe retfærdighed for et offer, der har været udsat for så forfærdelig en forbrydelse, da det er ord mod ord og den ene part (offeret) har store bryster, går i korte nederdele og ikke er velanset i det lille samfund mod gerningsmændene, hvis familier betaler dyre domme for en umenneskelig, ordfordrejende, manipulerende forsvarsadvokat, der desuden spiller golf med den dommer, der skal dømme i sagen. Påstand mod påstand. På den ene side en enlig, ung kvinde, der har ry for at være festlig og på den anden side en række unge mænd, der alle støtter op om hinandens forklaringer og har størstedelen af samfundet i ryggen.

Retfærdigheden står til at tabe. Det hele er meget dystert, tragisk og urimeligt. Og man kan som læser ikke lade være med at forarges og fortvivles over den uretfærdighed og magtesløshed, der beskrives i bogen. Det er meget brutalt. Joyce Carol Oates kan sit kram, når det kommer til at revse det amerikanske samfund og tale de svage gruppers sag. Men det bliver også noget ensidigt. Men på den anden side kan man kun være med på den ene side. For der er en kun én side at være med på. Den retfærdige side. De gode menneskers side. Den side vi alle brændende ønsker skal vinde imod alle odds. Og kan det lade sig gøre?

Forbered dig på en barsk oplevelse. Godt der ikke så mange sider, for det er næsten ikke til at bære. Den er stærkt urovækkende, men samtidig aldeles vigtig.

Joyce Carol Oates, Hævn, Forlaget Verve, januar 2011, 188 sider.