Violet Rue Kerrigan vokser op i en amerikansk storfamilie i 1980’erne. Der er ikke meget at gøre godt med, hendes far drikker lidt for meget og bliver lidt for voldelig – især over for hendes ældre brødre, der begynder at slægte faderen på. Moder står bittert i køkkenet og håber i sit stille sind, at hendes døtre ikke bliver gravide for unge og for ofte. Udsigterne er ikke så lyse.

Selvom familien Kerrigan ikke er så rar en familie at være en del af, så er det alligevel familie, og familieloyalitet trumfer alt. I sin egen mærkværdige form er kærligheden intakt og allestedsværende, og på trods af alle deres fejl og ubehageligheder er Violet fascineret af sin far og sine brødre og vil gøre alt for at fremstå attråværdig og blive genstand for deres opmærksomhed og kærlighed.

En aften hører Violet sine to ældste brødre komme hjem fra en sen aften ude. De er berusede og larmende, selvom de forsøger at være stille, og hun overhører og ser således hvordan de vasker og begraver et blodigt baseballbat. Og da man dagen efter hører om en sort dreng, der er blevet overfaldet og slået ihjel, frygter Violet det værste.

Mens familien forsøger at tie begivenheden ihjel, bliver Violet mere og mere syg af at gemme på sin viden om brødrene. Hun forsøger sig forsigtigt hos sin mor, men bliver afvist på stedet, og brødrene gør hende smerteligt bevidst om, hvad der vil ske, hvis hun ikke holder tæt. Og hun ved, at loyalitet overfor familien kommer før alt andet. Også retfærdighed.

Men hun kommer til at tale over sig til en sundhedsplejerske på skolen, og hendes brødre bliver anholdt. Og hun ser ikke sin familie igen derefter. Hun deporteres til en moster langt væk fra familiens hjem, og ingen vil tale med eller se hende.

Vi følger hendes smertelige tilværelse efter at være blevet udstødt af familien som tolvårig. Hvordan kommer man videre med livet, når ens mor og far skiller sig af med én som tolvårig, fordi man gjorde det rigtige? Hun kæmper for at få deres kærlighed tilbage og lever i det desperate håb, at de engang tager hende tilbage. Og samtidig lever hun i frygt for den dag hendes brødre løslades og kommer efter hende.

Lige som en lang række af forfatterens øvrige romaner, er Mit liv som rotte en skildring af USA på godt og ondt. Et land præget af vold, racisme og kvindeundertrykkelse, men også store drømme om frihed.

Læs også vores anmeldelse af Hævn og Lille fugl fra himlen af samme forfatter.

Er du til Harper Lee, tror jeg også, at du vil kunne lide Joyce Carol Oates’ forfatterskab.

Joyce Carol Oates, Mit liv som rotte, HarperCollins, november 2019, oversat af Henriette Rostrup, 427 sider.