Dan Brown: Den ultimative hemmelighed
For mere end 20 år siden modtog jeg et telefonopkald fra min kære hustru. Hun spurgte mig, og jeg var på vej hjem fra arbejde. Jeg svarede, at det var jeg, men at jeg lige var taget forbi den nye videobutik, der havde masser af gode tilbud, og at jeg havde fundet en film, vi skulle se, når jeg kom hjem. Der blev stille et par sekunder, hvorefter hun spurgte: Er det “Autumn in New York”?
Så var det min tur til at blive stille. Af alle de tusinder af film, der var i butikken, så var titlen på den film, jeg stod med i min hånd netop “Autumn in New York”. Min hustru har det med at gøre den slags. Hun har ingen forklaring – bare at det er det første, der falder hende ind. I Dan Browns nye bog “Den ultimative hemmelighed” tager han dette fænomen flere skridt længere. Og derved går han også dybt ned i det, der handler om alt det, vi ikke kan se og ikke kan forstå. For er der mere mellem himmel og jord, end hvad vi ved? Ja, utvivlsomt. Men det er de færreste, der har modet til at udforske det i en bestsellerthriller.
Jeg kan stadig huske, hvor jeg var, da jeg læste de mest afslørende sider i Dan Browns The Da Vinci Code. Så stor en betydning havde den oplevelse for mig. Det var som at få trukket et gardin fra: virkeligheden føltes større, rigere, og jeg sad tilbage med en fornemmelse af, at sandheder kunne ligge skjult lige foran mig, hvis jeg blot havde modet til at se efter. “Den ultimative hemmelighed” forsøger noget lignende, men på en ny bane: bevidsthedens mysterium. Hvor “The Da Vinci Code” og “Angels and Demons” gav os kunsthistorie, symbolik og konspiration, tager Brown nu fat på noetik, hjernens gåder og det uudgrundelige forhold mellem sind og materie.
Romanen åbner i Prag, hvor Robert Langdon drages ind i endnu et kapløb mod tiden. Hans gamle ven Katherine Solomon er på randen af at offentliggøre et manuskript, som kan ændre vores forståelse af menneskets bevidsthed. Men før nogen når så langt, er manuskriptet forsvundet, Katherine kidnappet, og Langdon selv jaget gennem Europas gader og videre til både London og New York. Klassisk Brown, javist: de hurtige sceneskift, de dramatiske cliffhangers, de dunkle symboler, og et plot, der hele tiden skubber læseren videre til næste side.
Det er Brown, som vi kender ham, og det virker. Jeg læste med bankende puls og en nysgerrighed, der konstant blev pirret. Der er passager, hvor jeg må standse op, fordi spørgsmålet om bevidsthedens natur bliver mere end blot en del af handlingen. Det er pludselig et filosofisk spejl, jeg selv kigger i: Hvad er jeg? Hvor slutter kroppen, og hvor begynder sindet? Den slags stof har man sjældent set i en mainstream-thriller.
Men Brown er også Brown på godt og ondt. Hans stil er insisterende, til tider overforklarende. Dialogen kan blive tung af kursiverede pointer, og de mange videnskabelige begreber risikerer at trække tænder ud på en læser, der er inde I denne verden og i forvejen kender begreberne. Nogle steder føles det mere som en forelæsning end som en roman. Og ja, når sideantallet sniger sig tæt på 700, kan det hele føles lidt meget. Som flere anmeldere har påpeget, får man en overdosis Brown.
Alligevel: Når Brown rammer, så rammer han. Som da jeg læste “The Da Vinci Code” og oplevede en næsten fysisk rystelse ved tanken om, at historien kunne gemme på sandheder, vi aldrig havde set. “Den ultimative hemmelighed” er måske ikke helt så banebrydende, men den har modet til at stille de store spørgsmål. Og det er værd at anerkende. Han vil mere end bare underholde, han vil have os til at tænke over, hvad vi ved, og hvad vi endnu ikke forstår.
“Den ultimative hemmelighed” er efter min mening ikke Dan Browns bedste bog, men det er en bog, du bør tage alvorligt. Den giver os både en intens thriller og et tankeeksperiment, der strækker sig ind i de dybeste lag af menneskelig erfaring. Den kan irritere, den kan trække ud, men den kan også – som i mit tilfælde – minde os om, hvor vigtigt det er at forblive nysgerrig. Og måske er det i virkeligheden netop det, der er Brown’s ultimative hemmelighed.
Dan Brown: ”Den ultimative hemmelighed”, Politikens Forlag, 742 sider, på dansk ved Jakob Levinsen, udkom september, 2025
Læs også:
Dan Brown: Oprindelsen
