Det er knap 14 dage siden, at Dan Browns bog Inferno udkom. Og den ligger allerede på 1.pladsen på boghandlerkæden Arnold Buscks bestsellerliste for skønlitteratur og krimi.

Den sympatiske hovedperson Robert Langdon kender vi fra Engle og Dæmoner, Da Vinci Mysteriet og fra Det forsvundne tegn. Han er den kvikke og venlige symbolforsker fra Boston, der sætter stor pris på at opholde sig i Europa. I Inferno bliver Robert Langdons allierede selvfølgelig “den naturlige skønhed” på 32 år, som samtidig er langt kvikkere end gennemsnittet, som er i god fysisk form, men samtidig er lidt sårbar grundet sin opvækst.

Titlen Inferno hentyder til forfatteren Dante Alighieris værk med samme titel, som anses for at være en af verdenslitteraturens mest fremragende værker. Dantes Inferno var den første af de tre bøger, der udgjorde det samlede værk Den guddommelige komedie, som er et episk digt på 14.233 linjer. Dantes Inferno er Dantes beskrivelse og forestilling om Helvede, som blev skrevet i starten af 1300-tallet.

Dan Browns Inferno starter godt ud med aktion med skudepisoder, springen ud af vinduer og flugt i biler. Vi suser i bedste tju bang stil rundt i det gamle Firenze med byens smalle gader, trafikpropper, den store katedral og museer fyldt med turister. Uden at afsløre for meget kan jeg godt løfte sløret for, at man som læser må forholde sig til klodens store udfordring: befolkningstilvæksten og det faktum, at der på et tidspunkt ikke er ressourcer nok på jorden til det stadig stigende antal af mennesker.

Hvad angår læsevenligheden er Dan Brown hjælpsom overfor læseren ved at samle trådene i dialoger mellem personerne, så alle kan følge med. Det er fornuftig pædagogik, da der er rig mulighed for ellers at blive hægtet af. Omvendt er der alt for mange lange passager med detaljerede beskrivelser af arkitekturen på kirker og museer, på Firenzes historie og på henvisninger til Dantes litteratur. I starten gav de mange informationer mig lyst til straks at rejse til både Firenze og Venedig og jeg googlede lystigt i den første del af bogen, da jeg blev nysgerrig på mere om begrebet Inferno, Dante og hans tekster. Men midtvejs i bogen var jeg fyldt op af beskrivelser og detaljer, som blev gradvist sværere at huske og tog mig selv i at skimme mig igennem siderne ventende på handling og spænding. Og det er en skam, når det ellers er en grundlæggende spændende bog.

Heldigvis er Dan Brown mester i at slutte kapitlerne af med cliff hangers, så man lige snupper et kapitel mere. Og kapitlerne er korte, så selvom det bliver sent, kan man godt lige nuppe et til. Bogen er helt i stil med de andre med Robert Langdom i hovedrollen. Så hvis du var begejstret for dem, er Inferno et godt bud på læsning til den forestående sommerferie.

Dan Brown, Inferno, Hr. Ferdinand, Maj 2013, 495 sider, Oversat af Mich Vraa.