Debutantalarm! Halløj – jeg er fan!

“Jeg vågner ved, at det pusler. Jeg har sovet tungt og rejser mig uden at være helt vågen. Et jag i maven minder mig om alvorens klamme tilstedeværelse. Jeg kan lugte sygdommen. Sød og rådden.”

Anna er taget fra København til Grenaa for at være sammen med sin terminalt syge og døende mor. Anna er mønsterbryder og til trods for en opvækst med en far, der drak for meget, har hun fået skabt sig en tilværelse med job og karriere. Annas forældre er skilt og de har begge fået nye partnere. I takt med at Annas mor får det dårligere, tager farens drikkeri til og det er ikke nemt for Anna at passe på sig selv.

Jeg har aldrig stået for en begravelse eller skulle tage mig af et dødsfald. Denne roman forbereder mig på, hvad jeg har i vente den dag mine forældre ikke længere er her og det indblik er jeg taknemmelig for. Jeg har nu lært, at der findes lister på nettet fx. “Tjekliste ved dødsfald”, at spørgsmål som “skal den døde have undertøj på i kisten” kan melde sig og at naboer kan stå foran deres hoveddør og højtideligt nikke (et såkaldt “dødsnik”) når kisten bæres fra hjemmet ud til bedemandens bil.

“Jeg ringer til de numre, jeg har noteret på min døds-to-do og finder stakken med tøj på den ensomme hylde.”

Romanen byder både på det smukke (nærværet, omsorgen, kærligheden) og det grimme (sygeseng i stuen, urin, død) og balancerer så fint livet og døden.

Jeg fryser er en flot flot debutroman! Anbefales til dig der læser socialrealisme.

Romanen bygger på forfatterens egne oplevelser med at passe sin mor i månederne op til hendes død. Her lærte hun “dødens sprog” og det kom bag på hende, hvor uforberedt hun var på arbejdet omkring en døende. Jeg fryser er dog fiktion.

Maria Grabowski (f. 1985) er uddannet antropolog og har arbejdet med kommunikation i over ti år. Født i Thy og i dag bosat på Nørrebro.

Maria Grabowski, Jeg fryser, August 2025, Gyldendal, 300 sider.