Dine, mine, vores. Det er noget, mange kender, og som de færreste har fundet den rigtigt gode opskrift på.

I denne roman møder vi et par, der skal på deres første rejse sammen som sammenbragt familie. Der er meget på spil. Det skal gå godt.

Således drager hovedpersonen og hendes kæreste Luca af sted med tog på ferie til Danmark med deres tre sammenbragte børn. Sophie på fem, der er datter af den kvindelige hovedperson og fortæller, samt Nevil på syv og Athena på 14, der er børn af Luca.

Med en perfekt afstemt detaljegrad fortæller hovedpersonen om deres rejse og deres tid sammen på en måde, der ræsonnerer med dig som læser, uanset om du lever i en sammenbragt familie eller ej.

For de dynamikker, der er, de følelser, der er på spil, og de hensyn, der skal tages, er de samme for alle familier på ferie. Er der noget på menukortet, alle kan lide? Er der noget for alle på den tur, vi skal på? osv.

Samtidigt er der mere på spil i en sammenbragt familie. For den er ikke givet. Den vakler på et mere skrøbeligt fundament, og det beskriver forfatteren på fineste vis.

Hun beskriver samtidig den ambivalens, der er i moderskabet, og de øvrige roller, man har gennem livet. Savnet til sit unge, spontane jeg, lysten til at være lidenskabelig og nogens elsker og status quo som praktisk ansvarlig i en familie.

Bogen er bygget op af meget korte kapitler, der skaber et tempo og en dynamik, som balanceres rigtig fint med historiens langsomme handling. Med sine ikke meget mere end 150 sider, er den læst på en eftermiddag, men den efterlader dig med eftertanke – især her på bagkant af sommerferien, hvor vi alle kan genkende noget fra fortællingen.

Oplagt læsning til dig, der gerne vil spejle dig i andre sammenbragte familier, men også til dig, der generelt synes, det er interessant at læse om familiedynamikker, søgen efter lykke og de mange – ofte tabubelagte – følelser, der er omkring store skift og forskellige livskapitler.

Aude Seigne: Første rejse, Holgers forlag, oversat af Mikael Arnbjerg, juni 2026, 157 sider.