Nicola Dinans debutroman Maveskind handler om meget mere end transkønnethed, men jeg håber virkelig at den bliver læst af folk der har svært ved at forstå eller accepter, at nogle mennesker ikke føler sig hjemme i den krop de er født med.

I Maveskind møder vi Tom og Ming, og deres fælles venner. De bliver hurtigt kærester, men det bliver også hurtigt tydeligt, at det er noget der stikker dybere end Mings dødsangst og OCD, da han ikke føler sig hjemme i sin krop og sit køn. Det udfordrer både forholdet og relationerne, midt i nogle af de mest identitetsformende år i deres liv, og han indser, at han ikke kan leve som den person, han blev født som.

Men Maveskind er meget mere end en roman om kønsidentitet. Nicola Dinan har skabt en bog, der skildrer unge menneskers liv med alle de dilemmaer, forviklinger og komplekse følelser, der hører med. Det er en historie om kærlighed, venskab, psykisk sårbarhed og de valg, vi træffer, når vi forsøger at forstå os selv og hinanden. At romanen ikke udelukkende fokuserer på transkønnethed, men også adresserer andre eksistentielle temaer, gør den til en autentisk og helhedsorienteret fortælling.

Jeg fik følelsen af, at den vil egne sig godt til tv, fordi karaktererne gør så stort indtryk, og fandt efterfølgende ud af, at den er solgt til filmatisering af det samme hold som har produceret Sally Rooneys bestseller, Normale mennesker.

Romanen er både smuk og sørgelig, varm og rørende – en af de slags romaner, der bliver hos én efter, at sidste side er vendt, og hvor man næsten føler, at man kender karaktererne. Med Maveskind har Nicola Dinan skrevet en meget stærk debut, der ikke blot er en vigtig fortælling om transkønnethed, men også om de mange facetter af livet som ung og søgende i en kompleks verden.

Nicola Dinan: Maveskind, oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Lindhardt og Ringhof, 394 sider, august 2024