Mange danske børn har gennem tiden leget gemmeleg med Halfdan Rasmussens populære og hyggelige børneremse, der starter således; ”Tælle til én, og tælle til to. Hønen går ikke længere med strømper og sko”. Glade børn gemmer sig for den, der leder og synger rim efter rim. Men hvad nu, hvis rimene dukker op som SMS-beskeder fra en ukendt afsender med noget anden ordlyd – ”Tælle til en, tælle til to. Træt af at lege? Jeg finder dig, so!”? Når beskederne så suppleres af billeder af dig selv i forskellige hverdagssituationer, rykker utrygheden og angsten tæt på.

Sådan er det for en række personer i Søren Sveistrups nye krimi, og for mange ender rækken af SMS’er med den korte besked ”Fundet”. Hygge er der ikke meget af, snarere skræk, gru og smerte for de, der ikke formår at gemme sig.

Sveistrup står som manuskriptforfatter bag en række succesfulde film og TV-serier, og for seks år siden beviste han, at han mestrer krimigenren. ”Kastanjemanden” fik stor ros fra anmeldere og en bred læserskare i Danmark og internationalt. Så kom Netflixserien, som cementerede succesen, og mon ikke opfølgeren også lander på TV-skærmene? Det synes helt oplagt, for det er igen et brag af en fortælling, som Sveistrup udkommer med her i fortsættelsen.

Vores to hovedpersoner, Hess og Thulin, kommer under umenneskelig hårdt pres, for der går ikke lang tid mellem ugerningerne. De kæmper ikke alene mod morderen, men har også udfordringer med kolleger, der allerhelst ser forbrydelsen hurtigt opklaret, og som måske er klar til at gå på kompromis med sandheden, da en oplagt kandidat går i politiets net.

Fællesnævneren for ofrene, som både er mænd og kvinder, er, at de har gennemgået en skilsmisse, og at de alle har børn. Så der kan jo være ganske mange mennesker i morderens søgelys, og plottet kommer skarpt og overraskende. Jeg var i hvert fald ikke på sporet af gerningspersonen.

Sveistrup er eminent god til at skabe en utryg og ildevarslende stemning, blandt andet fordi, han forstår at overlade meget til læserens egen fantasi. Men han er også grundig med at introducere og portrættere de mange mennesker, som indgår i bogen, og det strækker historien lidt vel langt. Knap 600 sider er mange, især når nogle af sidehistorierne, blandt andet om Hess’ syge bror, er unødvendige. Dette bør dog ikke afholde krimifans fra at kaste sig over bogen, for man er supergodt – og gysende – underholdt.

Søren Sveistrup; ”Tælle til en, tælle til to”. Politikens forlag, november 2024. 578.sider.