Jeg holder uendeligt meget af færøsk litteratur, og glæder mig altid, når der er nyt fra øgruppen i Nordatlanten. Og Katrin Ottarsdóttirs nye prisvindende roman “Sommeren varer ikke hele året længere” skuffer ikke.

Det er en mørk og melankolsk fortælling om at være teenager i en dysfunktionel familie. Vi befinder os i 1970’ernes Thorshavn. Der køres på Puch Maxi, og det vigtigste er at holde facaden. Men den er fuld af revner. Facaden. Bogen indledes med, at den 17-årige kvindelige, unavngivne hovedperson prikker huller i sin hud med en nål, for at få noget frisk blod, som hun kan smøre på et menstruationsbind. Hun er nemlig gravid, og det må hendes snagende, psykisk syge mor for alt i verden ikke finde ud af.

Udenfor toiletdøren står hendes mor og lytter og lurer: “Nogen trækker vejret på den anden side af døren… moren der kan finde på at kigge ind gennem nøglehullet. Hun må altid hænge noget for, i dag var det trøjen, som tante har strikket til hende…”

Allerede her anes mørket, uhyggen, den urovækkende grænseoverskridende adfærd fra en vanvittig mor. Og en datter gør skade på sig selv for at undgå hendes vrede. En ond spiral. Hendes mor har, hvad man engang kaldte “dårlige nerver”. Hun fødte sin datter med så store komplikationer, at hun ikke længere kan få børn. Det vil sige få den dreng, som hun hele tiden lader fortælleren vide, at hun hellere ville have haft.

Derfor skælder hun konstant ud på både far og datter, der begge slår knude på sig selv for at gøre moren tilpas. En umulig opgave.

Den psykiske tortur er rædselsvækkende. Det geniale er, at forfatteren formår at projicere pigens følelser over på læseren. Sammen venter vi på det næste uhyggelige udbrud, og vi har næsten lige så ondt i maven som fortælleren. Samtidig venter vi på oprøret og opgøret. På pigens opgør. Og deler hendes drøm om frihed.

Med Færøerne som rå og stormede kulisse, afspejles det stormvejr, som hovedpersonen befinder sig i. Uhyggeligt elegant fremskriver Ottarsdóttir den mørke dystre undertone, der leder tankerne hen på bla. Ingmar Bergmans “Fanny og Alexander”. Det er Nordic Noir når det er bedst. Allerbedst.

Katrin Ottarsdóttir blev selv mor som 17-årig, så man kan overveje om værket indeholder selvbiografiske træk.

“Sommeren varer ikke hele året længere” blev tildelt Færøernes Litteraturpris.

Vi har tidligere anmeldt “I Afrika er der mange søde børn” og “43 bagateller” af samme forfatter og vi er svært begejstrede.

Katrin Ottarsdóttir, Sommeren varer ikke hele året længere”, Jensen & Dalgaard, 324 sider, udgivet 22. august 2024, oversat af Anya Mathilde Poulsen.