Holodomor var Stalins forsøg på folkemord ved at sulte store dele af Ukraines befolkning til døde. Konsekvenserne var rædselsvækkende: mindst 3 millioner mennesker mistede livet i det, der ellers både før og efter var kendt som Europas kornkammer.

I Vesten har kendskabet til Holodomor været begrænset. Da det foregik i begyndelsen af 1930’erne var den ukrainske sovjetrepublik hermetisk lukket land for vestlige besøgende. Efterfølgende kom 2. verdenskrigs rædsler og så gik jerntæppet ned over Europa.

Derfor er holodormor heller ikke så velbeskrevet i litteraturen. Hvis man vil læse om emnet er der i dette årtusind skrevet veldokumenterede faglitteratur som eksempelvis Timothy Snyders Bloodlands og Anne Applebaums Rød Sult, men jeg mindes ikke at have læst romaner om perioden oversat til dansk.

Det råder Gutkind og Erin Litteken bod på med Minder fra Kyiv, og det skal de da have ros for. Det er desværre næsten også omtrent det eneste pæne der er at sige om denne amerikanske roman, der blander en af verdenshistoriens mest rædselsvækkende forsøg på etnisk udrensning med kedelig personkarakteristik, fladt sprog og den der ulidelige tendens til at der skal være en moderne historie parallelt med grusomhederne. Altså sådan et nutidigt spor med en kvinde, der har oplevet noget slemt og som nu ikke tør stole på kærligheden igen, før hun bliver introduceret til familiehistorien fra sin gamle, ukrainske bedstemor og en utrolig lækker og urealistisk sympatisk brandmand.

Der må simpelt hen være skrevet bedre bøger om holodomor. De er måske ikke skrevet på engelsk, og det er nok sværere at få oversat ukrainsk litteratur og ikke mindst sat i en forståelsesramme så også vi uvidende vesterlændinge kan være med.

Men kære danske forlag: vil I ikke nok gøre forsøget?

Erin Littteken: Minder fra Kyiv. 413 sider, Gutkind. Oversat af Ulla Lauridsen, udkom 31. januar 2024