Alexander Rich Henningsen: Mother Earth – en forvaltningsgyser
En ’forvaltningsgyser’ står der på forsiden af Alexander Rich Henningsens skønlitterære debutroman Mother Earth, og hvis der er en titel, som lover, hvad den holder, så må det siges at være denne. For en sand gyser ud i hvordan forvaltningen af offentlige midler anvendes, det er, hvad denne roman er. Man kunne så tilføje, at det er godt, at den blot er fiktion, men desværre har fiktionen nok mere hold i virkeligheden, end vi helst vil vide af.
Fra den daglige nyhedsstrøm hører vi ofte, at det aldrig helt går som ventet med disse kæmpe offentlige byggeprojekter, der er budgetter, som overskrides, forkert materialevalg, udfordringer med overenskomster og arbejdstilladelser. Alle disse problematikker er med i Mother Earth, hvor vi følger den nyansatte og ihærdige Andreas, som bare gerne vil gøre en god figur i sin nye stilling.
Man er i gang med præstige byggeriet Mother Earth, som gerne skal fremstå så miljøvenligt og bæredygtigt som muligt, og når bygningen står færdig, skal den på mange måder være en nyskabelse af den moderjord, som vi pt. betræder, men som vi ikke passer så godt på.
Andreas udfordres derfor på sin moral og etik, da han finder ud af, at der er store problemer i forbindelse med præstige byggeriet. Prøver af fundamentet viser, at den ikke er helt god. ”Men bøjede søm, flamingo og affaldstræ,” siger Claus. ”Jo jo,” siger Adam Lefevre irriteret. ”Det er mest indikationen af, at man har været skødesløs hele vejen igennem, der ville bekymre mig.”
Andreas står i dilemmaet, skal han spille med på skødesløsheden og pynte på fakta og målinger, eller skal han følge sin samvittighed og gøre opmærksom på problematikken?
Andreas er bare en af de mange personer i romanen, og det kan godt være lidt svært at hitte rede i, hvem der er hvem, da vi fodres med information om dem. Men alle disse spring fra en synsvinkel til en anden er netop med til at understrege problematikken i bogen, for hvor ligger ansvaret, og hvad sker der, når sagen kastes rundt? Jo, vi bliver rundtossede, og til sidst håber man bare på, at sagen ender i en bunke, som folk glemmer, – ude af syne ude af sind.
Der er ingen tvivl om, at romanen fortæller sin historie ovenpå den virkelige historie om Njals tårn, som stadig står som en spøgelsessilhuet over Islands Brygge. Historien fortælles med et overskud og en gru, så man gyser over menneskelige fejl, snobberi, jakkesæt, fupmageri, rod og skødesløshed. Mother Earth er en fin skønlitterær debutroman.
Alexander Rich Henningsen, Mother Earth – en forvaltningsgyser, Gutkind, 2024, 350 sider.