Man kan ikke lave omelet uden at slå æg i stykker. Og at slå æg i stykker, det er netop hvad Jim Powell gør for sin hovedperson, den 61-årige Feliks Zhukovski.

Vi starter i Paris i 1991, hvor handlingen i og for sig sparkes i gang af, at muren i Berlin er faldet. For at forstå det, skal det siges, at Feliks som dreng blev sendt fra sit hjemland, Polen, til sikkerhed hos sin tante i Schweiz lige inden 2. verdenskrig startede. Som ung mand tog han til Frankrig og har siden boet i Paris, hvorfra han i en god portion af sit voksne liv har rejst for at researche til den årlige udgivelse af hans guidebog til de østeuropæiske lande. Nærmere bestemt en guidebog til de kommunistiske lande bag muren. Og det er her, hans historie og hans politiske sympatier ligger, selvom han bor på den anden side af muren.

Da muren falder, må Feliks lave ændringer. For det første må han rent praktisk overveje, hvad der skal ske med hans guidebog, for tingene i østlandene ændrer sig nu hurtigere, end han kan følge med (og bryder sig om). Desuden må han så småt se i øjnene, at hans fine tanker om kommunismen og hvad den bragte med sig måske ikke var helt så fine alligevel. For kommunismen slog mange æg i stykker uden at undskylde for den rædderlige omelet, der blev ud af det.

Feliks begynder at få øjnene op for, at han i utroligt mange år har været præcis den samme, med præcis de samme holdninger, uden at revidere dem efterhånden som hans omverden ændrede sig. Det er store ændringer for en mand, som ikke har haft andet end sine politisk orienterede ideer om verden og sin guidebog at holde sig til. Og det er her, at de knuste æg kommer ind. Alle Feliks æg revner et efter et og får ham til at tænke over fortiden, over de valg, han har foretaget gennem livet, og hvor de har bragt ham hen. Katalysatoren for disse tanker er som sagt murens fald, men effekten forstærkes yderligere af de mennesker, han kommer i kontakt med.

Den rejse Feliks foretager gennem bogen, både geografisk og mentalt, er mildt sagt en øjenåbner for ham. Den er vemodig, den er til tider sørgelig og bitter, men den indeholder også glæde og håb. For gennem den rejse kommer han mere og mere ind på livet af sig selv, mere end han nogensinde har været før.

At slå æg i stykker er en spændende bog. Spændingen ligger i fortællingerne om Feliks liv og hans tanker om, hvordan det har formet sig. Den taber dog lidt moment til sidst. Man kan ikke lave en omelet uden at slå æg i stykker, men til gengæld for de ødelagte æg får man en omelet. Den slags lommefilosofiske betragtninger kan man bruge om slutningen i bogen. Slutningen føles lidt som et småsentimentalt efterskrift, og forekommer derfor en kende overflødig. Men det skal nu ikke afholde dig fra at læse bogen, for den er velskrevet og bestemt læsværdig. Og vi kan vel alle bruge en opfordring til at genoverveje vores valg og holdninger i ny og næ.

Jim Powell, At slå æg i stykker, Forlaget Hr. Ferdinand, Oktober 2010, 342 sider.