En jæger findes myrdet i sin hytte i en lille by i den canadiske ødemark. Året er 1867 og vinteren er på vej. Det er udgangspunktet for Steff Penneys krimi Ulvespor, hvor sneen sammen med mordet får vidtrækkende konsekvenser for en række personer. Hver især vil de finde morderen, men af forskellige årsager, og med forskellige meninger om, hvem morderen må være.

Mens sneen falder, og langsomt, men sikkert, sletter morderens spor, begiver først en, så to, så flere, sig ud på jagt efter så forskellige ting som hævn, retfærdighed, kærlighed og ære.

Sneen udvisker, samtidig med morderens spor, grænserne for følelser og fordomme. Sneen har således to effekter på bogen. For det første giver den en fysisk effekt i og med at den sletter morderens spor, samtidig med at den isolerer og besværliggør rejsen for dem, der jagter morderen. For det andet har sneen den effekt, at den giver de rejsende en følelsesmæssig distance til, hvad der kom før og hvad der kommer efter rejsen. Og det har i ligeså høj grad konsekvenser for dem som selve rejsen efter morderen har.

Ulvespor er en spændende krimi med gode personbeskrivelser. Der er en del vigtige personer i bogen, så det tager lidt tid at få introduceret og sammenkoblet dem alle sammen. Men det gør ikke noget, for personernes indbyrdes forhold og fremtidige skæbner forekommer ligeså vigtige, som det at finde morderen.

Mordet i sig selv kan næsten forekomme sekundært, mens konsekvenserne af det for alle de involverede forekommer som det primære. Det giver denne krimi en ekstra dimension, som fungerer rigtigt godt, og løfter den udover den gængse whodunnit krimi. Jeg læste den med glæde, og vil anbefale den til alle, også de der ikke normalt er til krimier.

Steff Penney, Ulvespor, Forlaget Punktum, August 2010, 430 sider