For et par år siden fik vi på dansk romanen Opråb fra blokken, som slet ikke fik den opmærksomhed som den fremragende roman fortjente. Opråb fra blokken er en roman om opvækst i en forstad til Oslo, om sociale vilkår, om at kunne og ikke kunne aflæse koder, om tilpasning og mangel på samme, om forelskelse og begær. Romanens styrke er, at vi oplever hverdagen, bydelen, ungdomslivet via de to unge mænd med minoritetsbaggrund Jamal og Mohammed.

Jeg havde derfor tårnhøje forventninger til den aktuelle roman De kalder mig ulven af samme forfatter. Denne gang er fortælleren voksen, gift og far. Og veluddannet og i arbejde. Hans far er oprindelig fra Pakistan og har planer om i nær fremtid at rejse til Pakistan for at blive der. Hans mor er fra den nordlige del af Norge og flyttede tilbage dertil for år tilbage efter at have boet i Oslo med sin mand og søn i mange år.

Vi møder fortælleren i den uge, hvor faren er ved at pakke sin lejlighed ned. Den blok han bor i skal rives ned og den lejlighed kommunen tilbyder ham, er han ikke interesseret i. I tilbageblik hører vi om drengens opvækst, om ikke at være rigtig norsk og heller ikke rigtig pakistaner. Farens familie er ikke tilfreds med, at sønnen ikke kan urdu og ikke kan læse koranen. Og i skolen møder han norske børn, der mener at de har andre rettigheder, da begge deres forældre er ægte norske.

De kalder mig ulven er en roman om at rejse hele vejen til Disneyland i Paris uden at vide, hvor vanvittigt dyrt det er at komme ind, en roman om at blive slået så hårdt i ryggen at gymnastiklæreren kan se mærkerne og en roman om at have forældre med helbredsproblemer og dårlig økonomi.

Derfor er det også en roman om en økonomisk bevidst fortæller, der ved at det har betydning at have penge og fast ejendom og som higer efter selv at komme til at eje og til at give sin kone og datter de bedste materielle vilkår.

De kalder mig ulven er grundlæggende en god roman, men samme charme, høje tempo og levende unge sprog som i Opråb fra blokken har den ikke. Det er selvfølgelig primært et problem for mig. Nye læsere af Zeshan Shakar vil få en velfortalt, lidt langsom, men klog roman om at være klemt mellem to kulturer som efterkommer af norsk mor og pakistansk far.

Zeshan Shakar, De kalder mig ulven, Gutkind, April 2024, På dansk ved Thomas Korsgaard, 252 sider.