Endnu en arbejdspladsroman ser dagens lys. Intethvid er fortællingen om en nyuddannet læge og hans møde med patienterne på det fiktive Ny Rosenhøj Psykiatrisk Hospital og hans tilbageblik på livet som dreng i et hjem med en psykisk syg mor. Et hjem hvor det var skamfuldt, at mor var syg og til tider indlagt. “Jeg må ikke fortælle til nogen, hvor mor er. Ingen af de andre børn i skolen må vide det. Derfor inviterer vi heller ikke nogen hjem på besøg.” Av.

Anders Meidahl tegner et portræt af et psykiatrisk hospital som en arbejdsplads. Her er for lidt personale, for mange patienter der skal hjælpes nu og her og for stort et ansvar for den enkelte læge, hvor hurtige beslutninger om behandling skal træffes på et spinkelt oplyst grundlag. Her er mangel på fordybelse. Her er fokus på besparelser og på hurtige udskrivninger af patienter. Vi præsenteres for et arbejdsmiljø, der skaber stress, usikkerhed og risiko for fejl og i løbet af de to nattevagter vi følger den unge nyuddannede læge, bliver det gradvist sværere for ham at være i jobbet.

Hvorvidt Ny Rosenhøj Psykiatrisk Hospital er repræsentativt for psykiatriske hospitaler ved jeg ikke, men hvis det er, er det stærkt bekymrende for både personale og patienter. Jeg genkender noget af effektiviserings- og besparelsesretorikken fra mit eget fag. Min ledelse har oftere fokus på et besparelsespotentiale i at forkorte den periode en borger er sygemeldt, end på at få lagt en optimal plan for at undgå tilbagefald af en sygeperiode. Jeg genkender også, når automatikken og kassetænkningen resulterer i fejlslutninger som her i romanen, hvor en hallucinerende kvinde diagnosticeres som paranoid psykotisk og det kort efter viser sig, at hun har en tumor i hjernen.

Intethvid er en ret fin roman, der fortæller historien om en læge, der rammes af magtesløsheden, når virkelighed og ønsker mødes. Han vil gerne passe sit arbejde, gerne være der for patienterne, men rammer og vilkår gør det særdeles vanskeligt. “At nikke og reducere deres liv til et journalnotat er det eneste, jeg kan”. At han er nyuddannet læge tror jeg ikke er afgørende, jeg forestiller mig, at det er vanskelige vilkår at arbejde under også for en erfaren læge.

Kapitlerne er korte, nemme at læse og stemningen bliver intens grænsende til klaustrofobisk mod slutningen. Hvad pokker skal vi som samfund gøre for at få psykiatrien til at fungere for både personale og patienter? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at romanen er relevant og vigtig og sugede mig ind i sit univers, så: læs den!

Intethvid anbefales til læsere af Lindely af Astrid Saalbach, Jeg hører, hvad du siger af Katrine Marie Guldager og bøger af Stine Askov.

Anders Meidahl er forfatter og læge. Han skriver ud fra egne erfaringer med at arbejde i psykiatrien og i pressebrevet fremgår det at “Intethvid er en roman med et mangesidigt blik på et udpint og åndsforladt psykiatrisk system.” Måske er det hans egne ord.

Anders Meidahl, Intethvid, Lindhardt og Ringhof, Januar 2024, 200 sider.