Thorkil er 94 år, har levet hele livet på første klasse, men nu lakker det mod enden. Han er syg og kan ikke længere klare sig selv. Han får derfor fornøjelsen af et ophold på en genoptræningsenhed og senere på aflastningsafdelingen Lindely. Og det er her vi møder den aldrende patriark, hans to midaldrende døtre og en lind strøm af social-og sundhedsassistenter, læger, sygeplejersker og andet plejepersonale.

Romanen er et portræt af forholdet mellem Thorkil og de to voksne døtre. Døtrenes mor døde for mange år siden og Thorkil fandt en anden. Man fornemmer at de voksne døtre i mange år har levet deres liv med mænd og børn og at de egentlig ikke kender deres far specielt godt. Her mod enden nærmer de sig hinanden og det er både sårbart og kompliceret.

Romanen er også en kærkommen skildring af et stykke velfærdsdanmark, som er under hårdt pres. Det er yderst interessant og relevant læsning. Mange af os tror velfærdsstaten tager sig af vores forældre, når de ikke længere kan selv. Romanen rokker noget ved den opfattelse. Pårørende får også opgaver og ansvar, det kan være alt fra tøjvask til stillingtagen til fremtidig bolig og Thorkils døtre må gang på gang slippe hvad de laver på arbejde for at tage ud til ham.

Det er ikke kønt at blive gammel, svag og syg. Det er afføring i voksenbleer, skæg der trænger til barbering og en ulidelig afhængighed af andre. Det er behovet for hjælp og mødet med skiftende plejepersonale, der ikke altid ser en. Thorkil er så træt af det. Han vil klare sig selv. Han vil hjem. Døtrene derimod vil have ham på plejehjem, de kan godt se, at det aldrig kommer til at gå alene i lejligheden.

Det er ubarmhjertigt, trist og barsk at blive så gammel og plejekrævende som Thorkil. Romanen er dog skrevet med humor, så den knugende fornemmelse i maven fortyndes lidt af smil undervejs i læsningen. Romanen bliver derfor aldrig for tung, det alvorlige emne til trods.

Lindely er en virkelig god roman. Og noget af en øjenåbner. Må den finde vej til de kommunale politikere. Lindely er ikke en kritik af den enkelte på hospitalet, i hjemmeplejen eller på genoptræningsenheden, personalet gør alle hvad de kan, løber hurtigt, er søde, men Lindely er en kritik af et system, der ikke hænger sammen. Jeg ønsker en mere værdig afslutning for mine nærmeste end den Thorkil får.

Astrid Saalbach (f. 1955) er forfatter og dramatiker. Hendes seneste roman Der hvor du ikke vil hen, var jeg også ret begejstret for. Inspirationen til Lindely fik hun, da hendes egen far blev gammel og syg.

Astrid Saalbach, Lindely, Gutkind forlag, Oktober 2023, 262 sider.